© Bridgeman Art Library/Prado, Madrid
Joachim Patenier Charon krydser floden Styx. Færgemanden Charon, der bringer de døde sjæle over dødsfloden Styx til Hades, har siden antikken optaget mange kunstnere. Patenier viser ham som en nøgen olding i båden med den døde sjæl, placeret i et såkaldt verdenslandskab, dvs. en billedkomposition, hvor hovedhandlingen spiller en birolle. Verdenslandskabet har givet kunstneren mulighed for at udtrykke nogle af de helvedes- og undergangsvisioner, der var en del af senmiddelalderens forestillingsverden. Malet i begyndelsen af 1500-t.; Prado, Madrid.
Joachim Patenier, Joachim Patinir, ca. 1480-1524, nederlandsk maler, virksom i Antwerpen fra 1515.
Joachim Patenier var en af de første nederlandske kunstnere, der betonede landskabet som det væsentligste billedelement.
Den religiøse eller mytologiske handling er nedtonet og ofte henlagt til forgrunden, der er udført meget detaljerigt; i fugleperspektiv breder mellemgrunden sig ud, ofte en frodig, grøntonet egn med huse og borge, mens baggrunden blåner med bjerge eller fjerne vande.
© AKG
Kristi dåb, malet af Joachim Patenier efter 1515 på egetræ; Kunsthistorisches Museum, Wien. Den lodne dragt af kamelhår som Johannes Døberen bærer omtales i Matth. 3,4 og hører i europæisk kunsthistorie til hans ikonografiske stiltræk. Joachim Patenier er navnlig kendt for sine på én gang realistiske og fantasifulde landskaber, der ofte danner ramme om motiver hentet fra Bibelen eller helgeners liv.
Flere af Joachim Pateniers værker findes i Pradomuseet i Madrid, fx Charon krydser floden Styx.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Joachim Patenier Johannes Døberen; ikon malet med tempera på træ og med forgyldt baggrund, Konstantinopel, ca. 1300; British Museum, London.
Joachim Patenier Kristi dåb, malet efter 1515 på egetræ; Kunsthistorisches Museum, Wien. Den lodne bodsdragt af kamelhår omtales i Matth. 3,4 og hører i europæisk kunsthistorie til Johannes Døberens ikonografiske stiltræk. Joachim Patenier er navnlig kendt for sine på én gang realistiske og fantasifulde landskaber, som ofte danner ramme om motiver hentet fra Bibelen eller helgeners liv.
Joachim Patenier Charon krydser floden Styx. Færgemanden Charon, der bringer de døde sjæle over dødsfloden Styx til Hades, har siden antikken optaget mange kunstnere. Patenier viser ham som en nøgen olding i båden med den døde sjæl, placeret i et såkaldt verdenslandskab, dvs. en billedkomposition, hvor hovedhandlingen spiller en birolle. Verdenslandskabet har givet kunstneren mulighed for at udtrykke nogle af de helvedes- og undergangsvisioner, der var en del af senmiddelalderens forestillingsverden. Malet i begyndelsen af 1500-t.; Prado, Madrid.
Viser 3 af 3 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki