• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giovanni Bellini

Oprindelig forfatter UHou Seneste forfatter Redaktionen

Giovanni Bellini Madonna og barnet, kaldet Madonna med granatæblet; maleri, ca. 1490. National Gallery, London.

Giovanni Bellini Madonna og barnet, kaldet Madonna med granatæblet; maleri, ca. 1490. National Gallery, London.

Giovanni Bellini, Giambellino, 1430/1431-1516, italiensk maler. Giovanni Bellini står som den største maleriske begavelse i Venezia i den tidlige renæssance. Som sin ældre bror, Gentile Bellini, blev han uddannet i sin fars, Jacopo Bellinis, værksted, hvor han skoledes til både at blive en ypperlig portrætmaler og til at beherske det religiøse maleri og de store formater. I 1459 etablerede han sit eget værksted, men arbejdede også sammen med sin far og bror, bl.a. på udsmykningen af Dogepaladset, værker, der gik tabt ved en brand i 1577.

Gennem sin far og senere via bekendtskab med Antonello da Messina blev han bekendt med det florentinske maleris landvindinger inden for perspektiv og antikstudier. Fra Antonello kunne han også erfare nyt om olieteknikkens muligheder. Under et ophold i Padova så han Donatellos skulpturer i domkirken og prægedes stærkt af sin svoger, Andrea Mantegnas maleri. Denne inspiration spores tydeligst i værker som Kristus i Getsemane have (ca. 1465, National Gallery, London) og Korsfæstelsen (ca. 1468, Museo Civico Correr, Venezia).

Der hersker nogen usikkerhed mht. kronologien i Giovanni Bellinis arbejde, men mange Madonnabilleder, sacra conversazione- og pietà-motiver synes at præge hans virke indtil 1470'erne, hvor et nybrud i hans kunst kan iagttages. Han forlod en lineær og statisk stil og fokuserede i stedet på lyset. Lyset skaber atmosfære, opbløder former og giver en mere levende plasticitet, understreget af en harmonisk farveskala med fine mellemtoner; oliefarveteknikkens muligheder er udnyttet til fulde. Samtidig fik landskabet i hans billeder større betydning som stemningsbærende element i den maleriske helhed. Det var fremfor alt i disse træk, at yngre samtidige malere som Giorgione og Tizian kunne finde inspiration i Giovanni Bellinis værker. Eksempler på fornyelsen er Hellig allegori (ca. 1500, Uffizierne, Firenze) og Kristi dåb (1501, S. Corona, Vincenza).

Efter år 1500 synes Giovanni Bellini at have arbejdet imod en mere monumental billedopbygning og endnu større kompositionel intensitet og livagtighed i figurskildringen. Farveskalaen indeholder nu både lyse og dybt mættede toner, og konturer er sløret i bløde omrids, som det kan ses i altertavlen Maria med barnet og fire helgener (1505, San Zaccaria, Venezia) eller det mytologiske Gudernes fest (1514, National Gallery, Washington), der senere blev ændret af Tizian. Disse værker er ligesom portrættet Dogen Leonardo Loredan (1501-05, National Gallery, London) forblevet blandt højdepunkterne i den venezianske renæssancekunst.

Giovanni Bellini er repræsenteret i Danmark, idet Nivaagaards Malerisamling er i besiddelse af Portræt af en ung mand (ca. 1500).

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Giovanni Bellini Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik