Piero della Francesca

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Piero della Francesca, egl. Pietro di Benedetto dei Franceschi, 1410-1492, italiensk maler og kunstteoretiker, virksom i sin hjemby Sansepolcro samt i Firenze, Urbino, Rimini, Ferrara, Rom og Arezzo.

Piero var som maler en af foregangsmændene i brugen af det geometrisk konstruerede linearperspektiv, som det kommer til udtryk i Kristi kagstrygning (mellem 1448 og 1464, Galleria Nazionale delle Marche, Urbino). Med sin traktat De Prospectiva Pingendi (Om perspektivet i maleriet) bidrog han til den teoretiske fundering af maleriets perspektivkonstruktion. Den videnskabeligt matematiske tilgang til maleriet delte han med L.B. Alberti, hvis indflydelse afspejler sig i Pieros teori og praksis.

Pieros figurer er statuariske og monumentale. De skildres i ophøjet ro og indgår sammen med den klassiske idealarkitektur og landskabernes idealiserede gengivelser af hans hjemegn i en kompleks rumlig og kompositorisk helhed. Men Piero er også berømt for sin behandling af lys og farve og den næsten moderne naturalisme i landskabs- og figurfremstillinger som fx i Kristi dåb (mellem 1445 og 1464, National Gallery, London) og i dobbeltportrættet af hans vigtigste mæcen og dennes hustru, Federico da Montefeltro og Battista Sforza (1472-74, Uffizierne, Firenze).

Pieros hovedværk er den store freskocyklus Legenden om det hellige kors, malet mellem 1452 og 1466 i San Francesco-kirken i Arezzo. Pieros matematisk-abstrakte opbygning af billederne, hans enkle formsprog, den kølige klare kolorit og hans naturalisme dannede ikke nogen egentlig skole i hans samtid, men blev i 1900-t. en vigtig inspirationskilde for den moderne kunst.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/01/2010
Ekspert
HRJ
Oprindelig forfatter
PKN
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki