Piero della Francesca

Piero della Francesca, egl. Pietro di Benedetto dei Franceschi, 1410-1492, italiensk maler og kunstteoretiker, virksom i sin hjemby Sansepolcro samt i Firenze, Urbino, Rimini, Ferrara, Rom og Arezzo.

Piero var som maler en af foregangsmændene i brugen af det geometrisk konstruerede linearperspektiv, som det kommer til udtryk i Kristi kagstrygning (mellem 1448 og 1464, Galleria Nazionale delle Marche, Urbino). Med sin traktat De Prospectiva Pingendi (Om perspektivet i maleriet) bidrog han til den teoretiske fundering af maleriets perspektivkonstruktion. Den videnskabeligt matematiske tilgang til maleriet delte han med L.B. Alberti, hvis indflydelse afspejler sig i Pieros teori og praksis.

Pieros figurer er statuariske og monumentale. De skildres i ophøjet ro og indgår sammen med den klassiske idealarkitektur og landskabernes idealiserede gengivelser af hans hjemegn i en kompleks rumlig og kompositorisk helhed. Men Piero er også berømt for sin behandling af lys og farve og den næsten moderne naturalisme i landskabs- og figurfremstillinger som fx i Kristi dåb (mellem 1445 og 1464, National Gallery, London) og i dobbeltportrættet af hans vigtigste mæcen og dennes hustru, Federico da Montefeltro og Battista Sforza (1472-74, Uffizierne, Firenze).

Pieros hovedværk er den store freskocyklus Legenden om det hellige kors, malet mellem 1452 og 1466 i San Francesco-kirken i Arezzo. Pieros matematisk-abstrakte opbygning af billederne, hans enkle formsprog, den kølige klare kolorit og hans naturalisme dannede ikke nogen egentlig skole i hans samtid, men blev i 1900-t. en vigtig inspirationskilde for den moderne kunst.