Tizian

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Tizian. Marias himmelfart (Assunta), malet på træ 1518 til højalteret i kirken Santa Maria Gloriosa dei Frari i Venezia. Det 7 m høje billede er komponeret i tre dele: nederst den eksalterede menneskemængde, i midten den stærkt bevægede, opadstigende Maria med det forklarede ansigt og øverst Gud, der svæver over det himmelske lys. Frari-kirken rummer foruden endnu et af Tizians hovedværker et pompøst gravmæle for maleren, udført i 1853.

Tizian, egl. Tiziano Vecellio, 1488/90-27.8.1576, italiensk maler. Tizian var højrenæssancens førende maler i Venezia. Som ung arbejdede han sammen med Giorgione ved udsmykningen af facaden på Fondaco dei Tedeschi i Venezia (1508), og af ham lærte han at sammenkomponere figurer og landskab, som det ses i hans tidligste hovedværk, allegorien Den himmelske og den jordiske kærlighed (ca. 1515, Galleria Borghese, Rom.

Det 7 m høje Marias himmelfart (1518), malet på træ til koret i den høje gotiske Frari-kirke i Venezia, er præget af en dynamik og farve- og lysintensitet, der var ny i Venezia. Til den samme kirke malede han (på lærred) 1519-26 Pesaro-tavlen, som viser medlemmer af Pesaro-familien, der af Sankt Peter og Frans af Assisi præsenteres for Jomfru Maria og Jesusbarnet, som de takker for sejren over tyrkerne i 1502. Det er højrenæssancens mest fornyende billede i Venezia ved sin skildring af rummet og ved den intense kontakt mellem figurerne.

Fra 1516 var Tizian knyttet til flere norditalienske fyrstehoffer, først Este-familien i Ferrara, for hvem han malede mytologiske scener til Alfonso d'Estes studereværelse, bl.a. Bacchus og Ariadne (1522-23, National Gallery, London). Fra 1520'erne arbejdede han for Gonzaga-familien i Mantova. For della Rovere-familien i Urbino malede han især portrætter, men også et af sine mest kendte billeder, Venus fra Urbino (1538, Uffizierne, Firenze). Tizians udsmykning af Sala del Maggior Consiglio i Dogepaladset brændte i 1577.

Tizian fik stor betydning for portrætmaleriets udvikling i første halvdel af 1500-t., og han blev en eftertragtet portrætmaler ved flere europæiske hoffer. Han udviklede portrættet fra at være brystbillede til trekvartfigurs- eller helfigursbillede og malede bl.a. Frans 1. af Frankrig (1538, Louvre, Paris), Karl 5., bl.a. til hest ved Mühlberg (1548), og den senere Filip 2. af Spanien (1551, begge på Prado, Madrid).

Andre markante portrætter er Manden med handsken (ca. 1520, Louvre), Sortklædt mand med fuldskæg (u.å., Statens Museum for Kunst) og et Selvportræt (ca. 1567, Prado). Filip 2. blev Tizians største bestiller, både af portrætter og religiøse og mytologiske værker. Disse billeder fik betydning for eftertiden, da både Velazquez og Rubens blev påvirket af dem, og ikke mindst Rubens bragte Tizians farve- og lysbehandling med sig rundt.

Tizian. Pave Paul 3. med sine to nevøer; maleri, 1546.

Tizian. Pave Paul 3. med sine to nevøer; maleri, 1546.

Til Tizians fornemste portrætter hører Pave Paul 3. med hans to nevøer, malet 1546 under et ophold i Rom (Capodimonte-museet, Napoli); især hovedpersonen er skildret med en ikke tidligere set indlevelse og uden forsøg på idealisering.

Man møder i dette billede noget af det, der blev karakteristisk for Tizians maleri i hans sidste tiår: en enkelhed i skildringen og en fokusering på det dramatiske, udtrykt både i fysisk og psykisk bevægelse.

Det ses i Ecce Homo (1543, Kunsthistorisches Museum, Wien), Tornekroningen (ca. 1570, Alte Pinakothek, München) samt Pietá, der stod ufuldendt ved hans død, beregnet til placering ved hans grav (Accademia-museet, Venezia).

Billedet er moderne i sine løse strøg og sin behandling af lyset som billedskaber, og kompositionen har endeligt frigjort sig fra højrenæssancens krav om sammenfald mellem hovedperson og billedcentrum.

Tizian. Den himmelske og den jordiske kærlighed; maleri, ca. 1515, Galleria Borghese, Rom. Dette billede af Tizian har i tidens løb fristet til mange forskellige fortolkninger, men ingen af dem har slået overbevisende igennem. Titlen har billedet først fået et par hundrede år efter, at det blev malet; da tolkede man det som en allegori over de to sider af kærligheden, den himmelske, repræsenteret af den nøgne kvinde (den ubesmykkede kærlighed), og den jordiske, repræsenteret af den påklædte. En senere tolkning har koncentreret sig om den vingede amorin, der rækker sin hånd ned i brøndens vand. Er billedets motiv slet og ret en jordisk kvinde, der i et elskovsanliggende rådspørger kildenymfen ved hendes orakel? I de forskellige tolkningsforsøg indgår tillige brøndens eller sarkofagens relieffer, blomsterne og baggrundens landskaber og bygninger.

Eftertidens vurdering af Tizian var i de første århundreder negativ, baseret på senrenæssancens opfattelse af tegningen som vigtigere end farven; idealet fandt man hos Michelangelo og især Rafael. Først 1900-t. viste Tizian fuld forståelse.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tizian. Selvportræt; maleri, ca. 1567. Prado, Madrid. I en neddæmpet kolorit og en stærkt forenklet komposition har den omkring 80-årige Tizian malet sig selv, gammel, dog stadig med et vågent, klart og gennemskuende blik og med penslen i hånden, diskret, men virkningsfuldt anbragt i billedets nederste venstre hjørne. Efter Michelangelos død i 1564 stod han som billedkunstens nestor, højt anset, rigt belønnet og adlet af den tysk-romerske kejser Karl 5. med titel af pfalzgreve.

© Dette billede må du ...

Tizian. Marias himmelfart (Assunta), malet på træ 1518 til højalteret i kirken Santa Maria Gloriosa dei Frari i Venezia. Det 7 m høje billede er komponeret i tre dele: nederst den eksalterede menneskemængde, i midten den stærkt bevægede, opadstigende Maria med det forklarede ansigt og øverst Gud, der svæver over det himmelske lys. Frari-kirken rummer foruden endnu et af Tizians hovedværker et pompøst gravmæle for maleren, udført i 1853.

© Dette billede må du ...

Tizian. Pave Paul 3. med sine to nevøer; maleri, 1546.

© Dette billede må du ...

Tizian. Den himmelske og den jordiske kærlighed; maleri, ca. 1515, Galleria Borghese, Rom. Dette billede af Tizian har i tidens løb fristet til mange forskellige fortolkninger, men ingen af dem har slået overbevisende igennem. Titlen har billedet først fået et par hundrede år efter, at det blev malet; da tolkede man det som en allegori over de to sider af kærligheden, den himmelske, repræsenteret af den nøgne kvinde (den ubesmykkede kærlighed), og den jordiske, repræsenteret af den påklædte. En senere tolkning har koncentreret sig om den vingede amorin, der rækker sin hånd ned i brøndens vand. Er billedets motiv slet og ret en jordisk kvinde, der i et elskovsanliggende rådspørger kildenymfen ved hendes orakel? I de forskellige tolkningsforsøg indgår tillige brøndens eller sarkofagens relieffer, blomsterne og baggrundens landskaber og bygninger.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
06/12/2013
Oprindelig forfatter
ENyh
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki