litteratmaleri

litteratmaleri, wenrenhua, kinesisk kunstretning dyrket af landets lærde elite. Det teoretiske grundlag blev skabt sent i 1000-t. af bl.a. Su Shi og Mi Fei og fremhæver maleriet som et personligt udtryksmiddel på linje med poesi og kalligrafi. Billedets kunstneriske kvalitet afhænger af malerens menneskelige kvaliteter og ikke af teknisk formåen eller evne til at gengive virkeligheden. En litteratmaler malede af lyst og gav ideelt sine arbejder bort eller byttede dem med ligesindede for kunst eller malerremedier.

Litteratmaleriet blomstrede i Yuandynastiet (1271-1368), da Kinas lærde var afskåret fra at gøre embedskarriere, og i Mingdynastiet (1368-1644) skabte Dong Qichang en kunsthistorisk teori, hvor han stillede litteratmaleriets sande kunst, nu identificeret med bestemte stilarter, over for de professionelle maleres angiveligt overfladiske kunst.