Lars Hansen, Selvportræt, 1862.
Lars Hansen, 1813-1872, dansk maler. Lars Hansen blev fra 1828 uddannet som håndværksmaler og på Kunstakademiet, fik privatundervisning hos J.L. Lund og malede portrætter af embeds- og adelsfolk. 1841-61 virkede han som portrætmaler i Sverige, hvor han de første år drev en privat malerskole i Göteborg. Lars Hansen boede 1863-68 i Rom, hvor han som "Gamle Hansen" var del af den skandinaviske kunstnerkoloni.
Blandt Lars Hansens kendteste værker er portrætterne af Adam Oehlenschläger (1841, Frederiksborgmuseet og Bornholms Kunstmuseum); hertil kommer et portræt af den svenske prins Karl, den senere kong Karl 15. (1844, Stockholms slott), samt Malerskolen i Göteborg (1843), Selvportræt (1862) og Vesuv set fra Sorrento (1863), der alle tre sammen med mange andre af hans billeder findes på Bornholms Kunstmuseum.
Lars Hansen, der var født i Rønne, udkastede planer for et
kunstmuseum på Bornholm og testamenterede sin formue og sine
efterladte malerier til det museum, der blev oprettet i 1893 som
Bornholms Museum.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki