Aert de Gelder, 1645-1727, hollandsk historie- og portrætmaler, virksom i sin fødeby i Dordrecht. Aert de Gelder studerede hos Rembrandt i 1660'erne og fortsatte dennes sene stil i en meget original udformning langt ind i 1700-tallet.
De Gelder kendes bedst for sine gammeltestamentlige scener med orientalske figurtyper i eksotiske dragter (fx Kong Ahasverus giver Mordokaj sin ring, ca. 1683, Statens Museum for Kunst).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.