Faktaboks

François Gérard
Født
1770
Død
1837

François Gérard, 1770-1837, fransk maler. Efter en uddannelse som billedhugger blev François Gérard i 1786 elev hos maleren J.-L. David, hvis nyklassicisme han siden hen forenede med den romantiske malerkunst i en følelsesfuld, men trods alt harmonisøgende stil.

Hans tidlige ry byggede på portrætter, men hans berømteste billede er det indsmigrende Psyche modtager det første kærlighedskys (1798, Louvre). Efter 1800 arbejdede han for Napoleon som portrætmaler og ved udsmykningen af Malmaison, hvor han illustrerede Ossians digte.

Også næste politiske omvæltning 1815 gjorde François Gérard med, da han portrætterede Ludvig 18. og udførte udsmykninger for Julimonarkiet i Versailles. Gérard fik titel af hofmaler i 1817 og baron i 1819.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig