Faktaboks

Wilhelm von Kaulbach
Født
1805
Død
1874

Wilhelm von Kaulbach, 1805-1874, tysk maler. Wilhelm von Kaulbach var elev hos Peter von Cornelius i Düsseldorf 1822-26 og fik sammen med flere andre kunstnere tildelt udsmykningsopgaver i forbindelse med Ludvig 1. af Bayerns byggerier i München, bl.a. freskoer i Hofgarten (1827-30, ødelagt under 2. Verdenskrig) og i residensslottet (fra 1827).

Kaulbachs monumentalbilleder er levende og velkomponerede og balancerer mellem det panegyriske og det skematiske i forherligelsen af kongemagten.

Wilhelm von Kaulbach illustrerede bl.a. Johann Wolfgang Goethes værker. Han blev 1837 hofmaler for Ludvig 1. og var fra 1849 direktør for kunstakademiet i München.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig