Majudstillingen, dansk kunstnersammenslutning, dannet 1953 af bl.a. Mogens Balle, Frede Christoffersen, Sven Dalsgaard, Wilhelm Freddie, Ib Geertsen, Niels Macholm og Ole Schwalbe. Arthur Köpcke var i 1960'erne blandt initiativtagerne til udstillinger, der også viste eksperimenterende international kunst, bl.a. happenings. Sidste udstilling blev afholdt i 1971.