Brarupværkstedet, dansk malerværksted, der var virksomt omkring år 1500. Værkstedet har udført kalkmalerier i en række landsbykirker på Lolland og Falster, bl.a. i Brarup Kirke, samt i Hyllested og Gjerrild kirker på Djursland, og må desuden have haft forbindelse med Everlövværkstedet i Skåne.

Ud over fortællende scener med motiver fra testamenterne har værkstedet i sit repertoire en række emner med moraliserende indhold, der sandsynligvis kan henføres til samtidige ordsprog.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig