Domenico Ghirlandaio, egl. Domenico di Tommaso Bigordi, 1449-1494, italiensk maler, der især virkede i Firenze. Domenico Ghirlandaio var søn af en guldsmed med speciale i pandesmykker, 'ghirlande' (guirlander), og blev uddannet hos Alesso Baldovinetti og Verrocchio.
Ghirlandaios første større arbejde er freskoerne i Den Hellige Finas Kapel i Collegiata-kirken i San Gimignano syd for Firenze (ca. 1475). En næsten folkelig enkelhed (votivbilleder) og en lyrisk lysbehandling forenes her med de værdige og reserverede personer og perspektiviske scenerier, der skulle blive kendetegnende for Ghirlandaios kunst.
Under indflydelse af Masaccio udviklede hans figurstil sig i en mere monumental og klassisk retning, og de perspektiviske kompositioner fik en hidtil ukendt storslåethed og kompleksitet.
Efter at have deltaget i udsmykningen af Det Sixtinske Kapel i Rom (1481) fik Domenico Ghirlandaio talrige opgaver for det florentinske borgerskab. Hovedværkerne er freskoerne i Sassetti-kapellet i kirken Santa Trinità (1482-86) og Tornabuoni-kapellet i Santa Maria Novella (1486-90) med henholdsvis scener fra Frans af Assisis liv og Jomfru Marias og Johannes Døberens liv.
Fortællingerne er dog kun påskud for portrættering af tilskuerne, medlemmer af familierne Sassetti, Tornabuoni og Medici, prospekter fra Firenze og klassisk idealarkitektur.
Formidlet gennem bl.a. Hugo van der Goes' Portinari-altertavle (Uffizierne) ses en tydelig nederlandsk realisme i landskaber og fysiognomier i fx Sassetti-kapellets altertavle, Hyrdernes tilbedelse (1485), og i det følsomme dobbeltportræt En gammel mand med sit barnebarn (1488, Louvre).
Sønnen Ridolfo Ghirlandaio (1483-1561/62) blev kendt som portrætmaler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.