Michelangelo regnes for manierismens skaber og væsentligste arkitekt. Hans tidligste arbejde er gravkapellet Sagrestia Nuova (1520-34) i Medici-familiens kirke, San Lorenzo i Firenze, hvor figurer, søjler og nicher forenes til en arkitektonisk-skulpturel helhed.

Kapellets stærke plastiske virkning genfindes i en mere selvstændig og overraskende form i Michelangelos banebrydende vestibule i det nærliggende Biblioteca Laurenziana (1524), hvor tomme nicher, tilbagetrukne, konsolbårne søjler og en gigantisk, "flydende" trappe kom til at danne grundlag for manierismens arkitektur.

I 1534 udnævntes Michelangelo af pave Paul 3. til officiel billedhugger, maler og arkitekt for Vatikanet.

Efter Antonio da Sangallo d.y.s død i 1546 fik han til opgave dels at fuldføre Palazzo Farnese, dels fra 1547 at lede byggearbejderne ved Peterskirken, hvis hovedkuppel blev opført 1585-90 af Giacomo della Porta efter Michelangelos tegninger.

Blandt hans øvrige arbejder i Rom var omdannelsen af Piazza di Campidoglio (fra 1546) på Capitolhøjen til et storslået pladsanlæg, hvis udformning omkring en hovedakse foregreb barokkens arkitektoniske ideal.

Også Palazzo Capitolino ved pladsen skyldes i det væsentlige Michelangelo, der her introducerede de såkaldte kolossale søjler, strækkende sig over to fulde etager.

I Rom tegnede Michelangelo desuden Porta Pia (1561), hvis fantasifulde kompleksitet peger mod barokken, samt forestod ombygningen af en del af Diokletians termer til kirken Santa Maria degli Angeli (1561-64).

Læs videre om Michelangelo.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig