Piero della Francesca

Piero della Francesca, egl. Pietro di Benedetto dei Franceschi, 1410/1420-1492, italiensk maler og kunstteoretiker, virksom i sin hjemby Sansepolcro samt i Firenze, Urbino, Rimini, Ferrara, Rom og Arezzo.

Piero della Francesca var som maler en af foregangsmændene i brugen af det geometrisk konstruerede linearperspektiv, som det kommer til udtryk i Kristi kagstrygning (mellem 1448 og 1464, Galleria Nazionale delle Marche, Urbino). Med sin traktat De Prospectiva Pingendi (Om perspektivet i maleriet) bidrog han til den teoretiske fundering af maleriets perspektivkonstruktion. Den videnskabeligt matematiske tilgang til maleriet delte han med L.B. Alberti, hvis indflydelse afspejler sig i Pieros teori og praksis.

Pieros figurer er statuariske og monumentale. De skildres i ophøjet ro og indgår sammen med den klassiske idealarkitektur og landskabernes idealiserede gengivelser af hans hjemegn i en kompleks rumlig og kompositorisk helhed.

Men Piero er også berømt for sin behandling af lys og farve og den næsten moderne naturalisme i landskabs- og figurfremstillinger som fx i Kristi dåb (mellem 1445 og 1464, National Gallery, London) og i dobbeltportrættet af hans vigtigste mæcen og dennes hustru, Federico da Montefeltro og Battista Sforza (1472-74, Uffizierne, Firenze).

I det tidligere rådhus i Sansepolcro kan man se Pieros fresko Genopstandelsen (ca. 1463), i et essay af Aldous Huxley fra 1925 karakteriseret som "the greatest picture in the world". Billedet blev mirakuløst skånet under de allieredes fremrykning sydfra i 1944, fordi den kommanderende officer, en intellektuel brite, pludselig kom i tanker om Huxleys essay og derfor gav ordre til indstilling af granatangrebet på byen.

Pieros della Francesca hovedværk er den store freskocyklus Legenden om det hellige kors, malet mellem 1452 og 1466 i San Francesco-kirken i Arezzo. Pieros matematisk-abstrakte opbygning af billederne, hans enkle formsprog, den kølige klare kolorit og hans naturalisme dannede ikke nogen egentlig skole i hans samtid, men blev i 1900-tallet en vigtig inspirationskilde for den moderne kunst.