Jens Juel var en dansk maler, hvis speciale var portrætmaleriet, og hvis samlede værk omfatter hen ved 1000 malerier og pasteller.
Jens Juel (maler)
Faktaboks
Jens Jørgensen Juel
- Født
- 12. maj 1745, sandsynligvis i Balslev
- Død
- 27. december 1802, København
Jens Juels uddannelse
Jens Juel blev elev hos maleren Michael Gehrmann i Hamburg, og fra læretiden 1760-1764/1765 findes blomstermalerier, genrescener og landskaber, men hans speciale var fra første færd portrætmaleriet.
I 1765 eller 1766 begyndte Juel sine studier ved det nyoprettede kunstakademi i København. C.G. Pilo og Peder Als var de mest fremtrædende portrætmalere, og i de kongelige og adelige samlinger kunne Juel studere fransk samtidskunst, bl.a. af Louis Tocqué.
Fra Jens Juels første akademiår stammer hans selvportræt ved staffeliet (1766, Kunstakademiet) og En holstensk pige (1766-1767, Statens Museum for Kunst).
Kundekredsen blev gradvis fornemmere, og i 1769 malede han Dronning Caroline Mathilde (Statens Museum for Kunst). Portrætterne fra denne tid har en livlig kolorit, således Ung mand i rød dragt (1768, Ribe Kunstmuseum), og viser hans evne til effektfuldt at gengive forskellige materialer, kniplinger og pelsværk.
Konkurrencearbejderne til Kunstakademiet viser ingen anlæg for historiemaleriet, men det lykkedes dog Juel at erhverve den store guldmedalje i 1771. Det dertil knyttede stipendium var ikke ledigt, og det blev en kreds ved hoffet, der ydede Juel understøttelse til den nødvendige kunstneriske dannelsesrejse.
Rejser og portrætter
I Hamburg 1772-1773 udførte Jens Juel fornemt karakteriserende portrætter af medlemmer af Hamburgs oplyste købmandsfamilier, og i Dresden 1773-1774 kunne han møde de ypperste italienske maleres værker. Denne nye inspiration anes i den maleriske frihed og standsbevidstheden i selvportrættet fra Dresden (Statens Museum for Kunst; det er gengivet på den danske 100-krone-seddel fra Serie 1972, hvis øvrige sedler bærer kvindeportrætter efter malerier udført af Juel).
Derimod savnes viden om og sikre arbejder fra opholdet i Rom 1774-1776, hvor Nicolai Abildgaard kunne formidle kontakten til klassicistiske og præromantiske samtidskunstnere. Fra Jens Juels tid i Paris 1776-1777 stammer det slebent aristokratiske portræt af ambassadøren Otto Blome (Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, Gottorp), et vidnesbyrd om teknisk mesterskab og raffineret tilbageholdenhed i koloritten. 1777-1779 arbejdede Juel i Genève for en kreds af storborgere og velhavende videnskabsmænd som biologen og naturfilosoffen Charles Bonnet.
Hæder og ære i København
Efter hjemkomsten til København i 1780 fuldførte Juel sin akademiske karriere: Hofportrætmaler 1780, medlem af Kunstakademiet 1782, professor 1786, akademidirektør 1795-1797 og 1799-1801. Hoffet gav ham betydelige opgaver, og han blev den danske adels foretrukne maler. Også den florissante tids borgerskab gav ham talrige bestillinger, hvilket især i 1780'erne og 1790'erne kan aflæses i assistenters og elevers rigelige medhjælp i produktionen. Det er dog bemærkelsesværdigt, hvor varieret og nyskabende Juel dannede sine figurkompositioner, når han lagde rutinen bag sig, således i Selvportræt med hustru ved staffeliet (1791) og Det Rybergske familiebillede (1796-1797, begge Statens Museum for Kunst) samt Det Rabenske familiebillede (1796, Glorup).
Landskabsbilleder
Jens Juels samlede værk omfatter hen ved 1000 malerier og pasteller. Ud over portrætterne udførte han mindre landskabsbilleder, der ved siden af Erik Pauelsens danske og norske prospekter er pionerarbejder inden for denne genre. I Schweiz skildrede han alpelandskabet, mens han i Danmark eksperimenterede med belysninger, vejrlig og naturfænomener, fx Landskab med nordlys (1790'erne, Glyptoteket).
Disse billeder fik stor betydning for den følgende generation af kunstnere, de tyske elever Philipp Otto Runge og Caspar David Friedrich samt C.W. Eckersberg, der blev gift med to af Juels døtre, Julie (1791-1827) og derefter Susanne (1793-1840). Jens Juels seneste landskab, Dansebakken ved Sorgenfri (ca. 1800), erhvervedes i 1994 af Statens Museum for Kunst.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.