Fluxus, internationalt netværk for intermedia, der har udfoldet sig fra 1962. Betegnelsen Fluxus blev første gang anvendt ved en række performance i Museum Wiesbaden i september 1962.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fluxus kommer af latin 'strømning', noget flydende, i bevægelse, under konstant forandring.

Ved denne lejlighed og ved en række efterfølgende festivaler i København, Düsseldorf, Paris, Amsterdam og Nice mødtes en række kunstnere med vidt forskellig baggrund, men fortrinsvist bosatte i Europa, for at skabe et internationalt netværk for intermedia. I løbet af få år strakte netværket sig fra Asien over de fleste lande i Europa til Nordamerika.

Hovedkræfterne i netværket var Ay-o, George Brecht, Philip Corner (f. 1933), Robert Filliou, Dick Higgins (1938-1998), Alison Knowles (f. 1933), George Maciunas, Jackson MacLow (1922-2004), Larry Miller (f. 1944), Yoko Ono, Nam June Paik, Ben Patterson (1934-2016), Willem de Ridder (1939-2022), Takako Saito (f. 1929), Tomas Schmit (1943-2006), Mieko Shiomi (f. 1938), Ben Vautier, Wolf Vostell, Bob Watts (1923-1988), Emmett Williams (1925-2007), La Monte Young (f. 1935) og bosiddende i Danmark Arthur Köpcke og Eric Andersen.

Stort set alle kunstarter var repræsenteret fra billedkunst over litteratur til musik, drama og arkitektur. Forskelligheden gav sig bl.a. udtryk i, at der aldrig blev udformet en særlig Fluxusæstetik eller strategi endsige formuleret et manifest.

I København fandt opførelserne sted i Nikolaj Kirke og på Allé-Scenen, formidlet af bl.a. Arthur Köpcke. Her knyttedes Eric Andersen til gruppen, og der knyttedes venskaber mellem fx Joseph Beuys og flere af Eks-skolens kunstnere: Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby.

Et Fluxusværk kunne have en hvilken som helst form, skala eller materiale, men kunne som oftest findes indenfor det kunstbegreb, der kan beskrives som intermedia. Det vil sige en kunst, der er tidsbaseret og ikke knytter sig til kunstens traditionelle genrer. Hvor lyd ikke er musik, det visuelle ikke billede og optræden ikke drama.

Med intermedia præsenteres en kunstopfattelse, hvor det enkelte værk ikke tager en endelig form, men er under fortsat udvikling. Kunsten opfattes ikke længere som en særlig produktionsform, men som foranderlig kommunikation.

George Maciunas søgte i New York i sidste halvdel af 1960'erne og 1970'erne at skabe en egentlig Fluxusstil, men fik aldrig tilslutning af resten af netværket. Af store senere Fluxus- og intermediabegivenheder i Danmark skal særligt nævnes Festival of Fantastics i Roskilde i 1985 og Margrethe Fjorden ligeledes i Roskilde i 1996.

2012 i anledning af 50-året for de første Fluxusfestivaler blev der afholdt en lang række internationale udstillinger og performance, bl.a. på MoMA i New York, Palais de Tokyo i Paris, Reina Sofia i Madrid og Nikolaj Kunsthal i København.

Museet for Samtidskunst i Roskilde har oprettet en særlig hjemmeside, der omfattende dokumenterer Festival of Fantastics i 1985 (www.festivaloffantastics.com).

Musik

Til grund for en Fluxusaktion lå tit et partitur, titlerne var musikalske, fx Nam June Paiks Opera sextronique, og som regel indgik musikinstrumenter, fx i Philip Corners Piano Activities, hvor et flygel blev hamret og savet itu. Andre stykker stiliserer hverdagssituationer, fx Henning Christiansens Kaffe I og Yoko Onos collage af lyde fra et toilet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig