Performance, kunstform på grænsen mellem billedkunst og teater, der dukkede op i 1970'erne i kølvandet på happenings. Performance er med tiden blevet en overordnet betegnelse for alt fra dadaisternes kabaretter over aktionskunst, body art og multimedia til performanceteater.

Faktaboks

Etymologi
Ordet performance er engelsk og betyder 'udførelse, optræden, fremførelse', af per- og latin formare 'forme'.

Det er basalt "live art", fremført af kunstneren selv, evt. sammen med andre, primært billedkunstnere, men også musikere, dansere og teaterfolk. Ud fra et billedkunstnerisk synspunkt udforskes sceniske grundelementer: krop, objekt, rum og tid, men uden teatrets roller og historie.

Afgørende er selve fremførelsen, det sceniske nu; aktørernes handlinger optræder sideordnet med objekter, video, musik eller tekst, og scenen kan være hvor som helst. Det gælder om at udfordre publikums normer og skærpe sanserne. Udsprunget af avantgardetraditionen søger performance at nedbryde skellet mellem liv og kunst.

I 1970'erne drejede performance sig om autenticitet med en rå installation af aktører og dagligdags handlinger i reel tid og reelt rum, lige fra Joseph Beuys' rituelle, kunstpolitiske aktioner, den jugoslaviskfødte Marina Abramovićs (f. 1946) korporlige udfordringer og Gilbert & Georges levende skulpturer til Laurie Andersons musikalsk-selvbiografiske refleksioner.

Fra 1980'erne har nøgleordet været iscenesættelse, og udtryk og stilarter hentes fra tv, shows, film, rockkoncerter eller fra teatrets brogede traditioner. Der lægges vægt på æstetisk form og teknik, og performance rykkede i stigende grad ind på teatrets scene som performanceteater med navne som Robert Wilson og The Wooster Group, herhjemme Hotel Pro Forma, Exment, Holland House og Kom De Bagfra.

Performanceteori

Inden for antropologien har teorier om performance fået voksende betydning fra 1980'erne i forbindelse med postmodernismens gennembrud. Performance har som antropologisk begreb samlet inspiration fra mange kilder, fra lingvistik over litterære genrestudier og drama til sociologi og religionshistorie. I alle tilfælde drejer performance sig om form frem for indhold, sådan som man finder det udtrykt i fx ritualer, dramatiske optrin, processioner, teatralske eller retoriske fremførelser, lege, spil og sport.

Tre betingelser synes altid at karakterisere en performance: 1) Da den kræver et publikum, er den offentlig og appellerer til det kollektive. 2) Den skal være overbevisende i en grad, så det uvirkelige handlingsforløb tages for gode varer. 3) Den opfattes som sat uden for dagligdagens kausalprægede forløb, som i en parentes, der fungerer på sine egne præmisser. Karneval er et slående eksempel på en performance med genrebetegnelsen "festival".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig