I 1600 rejste Rubens med en lærling til Italien, og i Venedig blev han inviteret til at blive hofmaler hos hertugen af Mantova, Vincenzo 1. Gonzaga (1562-1612), en position han bestred indtil 1608. I Mantua gjorde Andrea Mantegnas arbejde, især de ni lærreder, der forestiller Cæsars triumf, stort indtryk på den unge flamlænder.
I 1601 rejste Rubens med hertugen til Firenze for at fejre brylluppet mellem Maria de' Medici og Henrik 4. af Frankrig. Tyve år senere var det Rubens, der skulle skildre brylluppet i Firenze til Marias nye Palais du Luxembourg i Paris. Senere i 1601 rejste Rubens til Rom, hvor han kopierede andres malerier, fx værker af Michelangelo, Raphael, Tizian og Leonardo da Vinci, og udførte tegninger og skitser efter græske og romerske skulpturer. Ved at lave kopier indsamlede Rubens så meget 'dokumentationsmateriale' som muligt, noget, der senere betød, at han kunne 'integrere andres ideer' i sit eget arbejde.
I årene 1603-1604 var Rubens som ambassadør for Gonzaga hos Filip 3. af Spanien i Madrid, hvor han fik lejlighed til at beundre Tizians værker i den kongelige samling. Tilbage i Rom malede han sin første altertavle til Santa Helena-alteret i Det Hellige Kors Kirke (Santa Croce i Gerusalemme). Det var i Rom, at han mødte den tyske maler Adam Elsheimer.
Rubens arbejdede også i andre italienske byer, og i Genova malede han portrætter af byens aristokrater, fx Marchesa Veronica Spinola-Doria (1606-1607, Staatliche Kunsthalle, Karlsruhe), og i Rom 1606-1608 arbejdede han først og fremmest på højalterbilledet Sankt Gregorius og Domitilla til kirken Santa Maria in Vallicella/Chiesa Nuova.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.