• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolas Poussin

Oprindelig forfatter PJSt Seneste forfatter Redaktionen

Nicolas Poussin Echo og Narkissos, maleri, ca. 1630; Louvre. Den antikke romerske digter Ovids Metamorfoser var en uudtømmelig inspirationskilde for renæssancens og barokkens billedkunstnere. Poussin hentede mange motiver fra disse forvandlingshistorier, således om Narkissos, der blev til en blomst, mens han forelsket betragtede sit spejlbillede i vandet. Bag ham ligger den forsmåede nymfe Echo i færd med at forstene.

Nicolas Poussin Echo og Narkissos, maleri, ca. 1630; Louvre. Den antikke romerske digter Ovids Metamorfoser var en uudtømmelig inspirationskilde for renæssancens og barokkens billedkunstnere. Poussin hentede mange motiver fra disse forvandlingshistorier, således om Narkissos, der blev til en blomst, mens han forelsket betragtede sit spejlbillede i vandet. Bag ham ligger den forsmåede nymfe Echo i færd med at forstene.

Nicolas Poussin, 1594-1665, fransk maler. Poussin, der tilbragte hovedparten af sit liv i Rom, var den franske 1600-t.s-klassicismes store mester. Der hersker uvished om hans ungdomsår, men den senmanieristiske maler Quentin Varin (ca. 1570-1634) nævnes blandt hans læremestre. I 1623 arbejdede han med udsmykning af Luxembourgpalæet i Paris, og 1624 var han i Rom, hvor han fik kontakt til vigtige kunstsamlere, bl.a. kardinal Francesco Barberini (1597-1679) og dennes sekretær, humanisten Cassiano dal Pozzo (1589-1657), der fik stor betydning for Poussins intellektuelle udvikling og bl.a. erhvervede hans maleriserie De syv sakramenter (fuldført 1642, National Gallery of Art, Washington). Efter en række større malerier, heriblandt en altertavle til Peterskirken, Den hellige Erasmus' martyrium (1628-29, nu i Vatikanet), helligede Poussin sig mindre billeder til private samlere. Mange viser bibelske eller mytologiske scener, men han skildrede også mere personligt udformede motiver, poetiske som mesterværket Digterens inspiration (ca. 1630, Louvre) eller melankolske som det gådefulde Et in Arcadia ego (ca. 1638, Louvre; en version fra ca. 1630 er på Chatsworth). Poussins ry nåede også Frankrig, og Ludvig 13. kaldte ham 1639 til Paris. Forventninger om store alterbilleder og udsmykninger svarede dog ikke til Poussins forkærlighed for mindre formater og filosofiske motiver. I 1642 var han tilbage i Rom, hvor han malede religiøse og moralsk prægede emner, fx Eudamidas' testamente (1643-44, Statens Museum for Kunst) og den anden udgave af De syv sakramenter (1644-48, deponeret på National Gallery of Scotland, Edinburgh) samt heroiske landskabsmalerier, hvori han gav udtryk for naturens kraft og mysterium, således Orion (1658, Metropolitan Museum of Art, New York). En monumental ro og afklarethed præger hans sidste værker som De fire årstider (1660-64, Louvre), hvori han lader kristendom og græsk mytologi forenes i perfekt harmoni.