Faktaboks

Simon Vouet
Født
1590
Død
1649

Simon Vouet, 1590-1649, fransk maler. Simon Vouet levede 1614-27 i Rom, hvor han blev påvirket af både Caravaggio og Bolognaskolens mestre.

Han udførte mange malerier til romerske kirker og fik 1624 bestilling på en altertavle til Peterskirken (forsvundet). Tilbage i Paris 1627 som Ludvig 13.s hofmaler udviklede Vouet et lysere og lettere maleri. Hjulpet af talrige assistenter, bl.a. broderen Aubin Vouet (1595-1641), udførte han store udsmykningsopgaver, altertavler samt store allegoriske kompositioner og talrige mindre malerier.

I 1648 var Simon Vouet medstifter af Det Franske Kunstakademi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig