Rembrandt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Rembrandt Dr. Nicolaes Tulps anatomilektion; maleri, 1632. Mauritshuis, Haag. Medlemmer af kirurgernes lav i Amsterdam er her samlet til en dissektion, der foretages af deres kollega dr. Tulp. Det såkaldte korporationsportræt, gruppebilledet af fx lederne af velgørende institutioner, håndværker-, skytte- eller andre lav, var en særlig hollandsk genre. Disse billeder havde som regel en officiel, repræsentativ karakter, men Rembrandt gav dem en ny form ved at samle personerne omkring en handling eller en begivenhed.

Rembrandt, egl. Rembrandt Harmensz van Rijn, 15.7.1606-4.10.1669, hollandsk maler, raderer og tegner, født i Leiden som søn af en møller. Efter skolegang i Leiden og kortvarige studier ved Leidens universitet ca. 1620 kom Rembrandt i lære hos maleren Jacob Isaacsz van Swanenburg (1571-1633). Ca. 1624-25 studerede han i seks måneder hos den tids førende historiemaler i Amsterdam, Pieter Lastman.

Tilbage i Leiden arbejdede Rembrandt som selvstændig kunstner i nogle år sammen med en anden Lastman-elev, Jan Lievens. Sammen skabte de en ny genre, de såkaldte tronies, anonyme bryst- og halvfigursbilleder i fantasidragter. Men den unge Rembrandt ville være historiemaler, og mange af hans tidlige arbejder vidner om direkte indflydelse fra Lastman såvel i motivvalg som i komposition og kolorit.

På denne tid overtog han de hollandske caravaggisters lysbehandling med et dramatisk clairobscur, der kom til at spille en stor rolle for hans kunst og allerede prægede hans arbejder fra de sene Leiden-år, fx Fremstillingen i templet (1631, Mauritshuis, Haag). Ved et besøg hos Rembrandt og Lievens i Leiden i 1629 blev kunstkenderen og digteren Constantijn Huygens begejstret for deres kunst og spåede dem en stor fremtid. Gennem Huygens, der var sekretær for statholder prins Frederik Henrik af Oranje, fik Rembrandt senere flere bestillinger fra hoffet i Haag.

I vinteren 1631-32 slog Rembrandt sig ned i Amsterdam, hvor han flyttede ind hos den fremtrædende kunsthandler Hendrik van Uylenburgh og blev leder af dennes kunst- og kopiskole. Rembrandt blev med ét slag Amsterdams førende portrætmaler; hans succes var enorm, eleverne flokkedes om ham, og i 1632 slog han sin berømmelse fast med portrættet af medlemmer af Amsterdam-kirurgernes lav, Dr. Nicolaes Tulps anatomi-lektion (Mauritshuis, Haag). Det var hans første store billede og et vendepunkt i udviklingen af det hollandske korporationsportræt, idet personerne knyttes sammen af en handling, der udspiller sig inden for billedet selv.

1633-39 udførte han den såkaldte Passionsserie, en række billeder med emner fra Jesu liv og lidelseshistorie, der blev erhvervet af prins Frederik Henrik (seks billeder i Alte Pinakothek, München). Rembrandt forsøgte her at tilpasse sin stil til det europæiske barokmaleris patetiske og dramatiske udtryksmåde, hvilket i endnu højere grad er kendetegnende for flere store figurbilleder fra denne tid som fx det grusomt realistiske Samson blindes (1636, Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt), der er påvirket af Rubens og Caravaggio. Hovedværket blandt periodens mytologiske billeder er det varmt sensuelle Danaë (1636, Eremitagen, Sankt Petersborg).

Rembrandt Selvportræt; maleri, 1669. Mauritshuis, Haag. I den lange række af selvportrætter viser Rembrandt sine vidt forskellige ansigtsudtryk og luner, fra latter til fortvivlelse, klædt i simpelt tøj eller fornemme dragter. I dette sidste selvportræt, malet i det år, han døde, er udtrykskraften dæmpet; hustruen, Hendrickje, var død i 1663, sønnen Titus i 1668.

Rembrandt blev i 1634 gift med Hendrik van Uylenburghs kusine, Saskia van Uylenburgh, og de købte i 1639 et stort hus i Amsterdams jødekvarter. Af fire børn overlevede alene Titus (1641-68) barneårene. Han er portrætteret i flere billeder ligesom Saskia, der ses i bl.a. det muntre Rembrandt med Saskia (Dresden, Gemäldegalerie). Kort efter Titus' fødsel døde Saskia i sommeren 1642. Samme år fuldførte Rembrandt sit berømteste værk, det mægtige Nattevagten (1642, Rijksmuseum, Amsterdam), hvor han gennem en dramatisk iscenesættelse omformede et traditionelt skyttestykke til et handlingsmættet historiemaleri. Et hovedværk blandt de religiøse malerier, Kristus i Emmaus, er dateret 1648 (Louvre).

I 1649 indledte Rembrandt et langvarigt forhold til Hendrickje Stoffels (1626-63), som han skildrede i flere fremragende portrætter. Økonomiske vanskeligheder som følge af et ekstravagant pengeforbrug og tyngende gæld i huset førte til, at Rembrandt i 1656 blev erklæret insolvent og i 1657-58 måtte sælge hus og ejendele, herunder sin kunstsamling. Men på trods af vanskelige ydre forhold udførte Rembrandt i disse år nogle af sine vigtigste værker, fx portrættet af den rige patricier Jan Six (1654, Six-samlingen, Amsterdam), malet med en dristig og sikker penselføring, og Dr. Joan Deymans anatomi-forelæsning (1656, fragment i Rijksmuseum, Amsterdam).

Rembrandts dybt personlige malemåde med anvendelse af tyk impasto og dramatisk clairobscur isolerede ham i løbet af 1650'erne og 1660'erne i stigende grad fra den generelle udvikling i hollandsk maleri, der på den tid gik i retning af en mere elegant og klassicistisk stil og en lysere kolorit. Da han i 1662 på bestilling leverede det mægtige billede af Batavernes troskabsed til Claudius Civilis (1661-62, Nationalmuseum, Stockholm; beskåret) til udsmykning af det nye rådhus i Amsterdam, blev det allerede samme år fjernet og i 1663 erstattet af et billede af Jürgen Ovens. Umiddelbart efter Claudius Civilis malede Rembrandt Klædemagerlaugets prøveudvalgsmedlemmer, kaldet De Staalmeesters (1662, Rijksmuseum, Amsterdam), der blev hans sidste gruppeportræt. Fra samme periode er Jødebruden (Rijksmuseum, Amsterdam).

Rembrandt Kristus i Emmaus; maleri, 1648. Louvre. Scenen i herberget, hvor Kristus bryder brødet, er svøbt i et mildt, gyldent lys, der kommer fra et vindue tv., men også stråler omkring den genopstandne Kristus. Begivenheden er skildret med en bemærkelsesværdig ro og gribende enkelhed uden den dramatik, som ikke alene præger andre kunstneres billeder af samme motiv, men også Rembrandts egne; fx i et (tilskrevet) værk på Statens Museum for Kunst, dateret 1648, hvor scenen udspiller sig i kunstigt lys.

Ingen anden kunstner har så bevidst og konsekvent som Rembrandt benyttet selvportrættet som kunstnerisk udtryksmiddel. Gennem hele livet malede han selvportrætter, fra ungdommens bevidst idealiserede skildring af den unge kunstner på vej til at erobre Amsterdam (ca. 1629, Mauritshuis, Haag) over manddommens selvbevidste poseren som sin tids hollandske Tizian (1640, National Gallery, London) til det sidste portræt af en aldrende mester, hvis kunstneriske budskab er udtømt (1669, Mauritshuis, Haag).

I de senere år har en mere kritisk indstilling til, hvad der kan betragtes som autentiske værker af Rembrandt, reduceret omfanget af hans œuvre betydeligt, og fx har de værker i danske samlinger (Statens Museum for Kunst, Nivaagaards Malerisamling), der har båret mesterens navn, under denne proces været mere eller mindre omstridt.

En gruppe hollandske forskere har under navnet Rembrandt Research Project (RRP) med publikationen A Corpus of Rembrandt Paintings siden 1968 på videnskabeligt teknisk grundlag søgt at afgøre, hvilke arbejder der er egenhændige, og hvilke ikke. Indtil nu dækker RRPs arbejde Rembrandts virksomhed frem til 1642, og ifølge disse forskere er Nivaagaards Kvindeportræt (1632) et egenhændigt arbejde af Rembrandt. Gruppens metoder og resultater er dog blevet mødt med nogen skepsis fra flere sider.

Rembrandts elever

Med Gerrit Dou fik Rembrandt allerede i 1628 sin første elev. Flere af hans talrige senere elever var i forvejen fuldt udlært, men valgte at studere hos Rembrandt for at tilegne sig mesterens malemåde. I 1630'erne arbejdede bl.a. Govaert Flinck, Gerbrand van den Eeckhout (1621-74), Ferdinand Bol og Jan Victors (1620-76) i hans atelier; i 1640'erne og begyndelsen af 1650'erne Samuel van Hoogstraten, Carel Fabritius, Willem Drost og Nicolaes Maes. Den sidste elev af betydning var Aert de Gelder, der var hos Rembrandt i 1660'erne. Det er omstridt, i hvilket omfang eleverne tog del i Rembrandts egen produktion.

Grafik og tegninger

Med ca. 300 grafiske blade, overvejende raderinger, og talrige tegninger i forskellige teknikker er Rembrandt en af grafikkens og tegnekunstens betydeligste mestre. Motiverne spænder fra portrætter og hverdagsskildringer over landskaber til bibelske og mytologiske scener. Fra omkring 1630 findes bl.a. en række raderede selvportrætter ... Læs videre om Rembrandts grafik og tegninger.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Rembrandt Selvportræt; maleri, 1669. Mauritshuis, Haag. I den lange række af selvportrætter viser Rembrandt sine vidt forskellige ansigtsudtryk og luner, fra latter til fortvivlelse, klædt i simpelt tøj eller fornemme dragter. I dette sidste selvportræt, malet i det år, han døde, er udtrykskraften dæmpet; hustruen, Hendrickje, var død i 1663, sønnen Titus i 1668.

© Dette billede må du ...

Rembrandt Dr. Nicolaes Tulps anatomilektion; maleri, 1632. Mauritshuis, Haag. Medlemmer af kirurgernes lav i Amsterdam er her samlet til en dissektion, der foretages af deres kollega dr. Tulp. Det såkaldte korporationsportræt, gruppebilledet af fx lederne af velgørende institutioner, håndværker-, skytte- eller andre lav, var en særlig hollandsk genre. Disse billeder havde som regel en officiel, repræsentativ karakter, men Rembrandt gav dem en ny form ved at samle personerne omkring en handling eller en begivenhed.

© Dette billede må du ...

Rembrandt Kristus i Emmaus; maleri, 1648. Louvre. Scenen i herberget, hvor Kristus bryder brødet, er svøbt i et mildt, gyldent lys, der kommer fra et vindue tv., men også stråler omkring den genopstandne Kristus. Begivenheden er skildret med en bemærkelsesværdig ro og gribende enkelhed uden den dramatik, som ikke alene præger andre kunstneres billeder af samme motiv, men også Rembrandts egne; fx i et (tilskrevet) værk på Statens Museum for Kunst, dateret 1648, hvor scenen udspiller sig i kunstigt lys.

Viser 3 af 3 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
15/07/2013
MHansen
15/07/2013
Redaktionen
04/10/2011
Oprindelig forfatter
Koest
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki