Faktaboks

Samuel van Hoogstraten
Født
1627
Død
1678

Samuel van Hoogstraten, 1627-1678, hollandsk maler. Hoogstraten var elev af Rembrandt i 1640'erne. Han var i Wien og Rom i begyndelsen af 1650'erne, i London ca. 1662-66 og virkede derefter i Haag og i sin fødeby, Dordrecht.

Hans værker spænder over næsten alle genrer, men han var især berømt for sit illusionistiske maleri, både trompe l'oeil-billeder og indvendigt bemalede perspektivkasser, fx Perspektivkasse med interiøret fra et hollandsk hus (ca. 1660, National Gallery, London).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig