John Constable

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

John Constable Dedham Mill. Essex; maleri, 1820. Victoria and Albert Museum, London.

John Constable, 1776-1837, britisk maler. Constable er s.m. J.M.W. Turner den betydeligste britiske landskabsmaler i 1800-t. Hans naturalistiske udtryksform fik stor betydning for landskabsmaleriets udvikling, og den foregreb impressionismen. 

Allerede som elev på Royal Academy of Arts i London fra 1799 hentede Constable inspiration hos 1600-t.s landskabskunstnere, fx Claude Lorrain, Jacob van Ruysdael og Meindert Hobbema. Desuden var han påvirket af britiske kunstnere som Thomas Girtin, Richard Wilson og Thomas Gainsborough. Constable formidlede sin veludviklede naturfølelse i en række maleriske beskrivelser af det engelske bondelandskab. Hans kolorit er klar og lysende, og penselføringen ofte pastos, bl.a. betinget af hans hyppige brug af spartelen som maleredskab. Uforlignelig er hans evne til at skildre de små skift i naturens bevægelser, en sky, der går for solen, eller et vindpust gennem trækronerne, og bemærkelsesværdig er den næsten videnskabelige udforskning, hans skystudier er udtryk for. Det lykkedes ham ofte at forene disse levende naturindtryk med en ophøjet, klassisk kompositionsteknik som i fx Salisburys domkirke set fra Avon (ca. 1829, National Gallery, London). Et af Constables mest berømte arbejder, Høvognen (1820, National Gallery, London), blev i 1824 udstillet på Salonen i Paris. Billedet fik betydning for flere franske kunstnere, bl.a. Barbizonskolens malere og impressionisterne. Disse har været med til at formidle interessen for Constables studier, der i dag værdsættes for deres egne kvaliteter og ikke blot som forstudier til de større, gennemarbejdede udstillingsbilleder. Constable er rigt repræsenteret på National Gallery og Tate Gallery i London.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

John Constable Dedham Mill. Essex; maleri, 1820. Victoria and Albert Museum, London.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
10/07/2009
Ekspert
UrsFu
Oprindelig forfatter
Munk
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki