Faktaboks

Eugène Delacroix

Ferdinand Victor Eugène Delacroix

Født
26. april 1798, Saint-Maurice, Frankrig
Død
13. august 1863, Paris, Frankrig

Eugène Delacroix. Arabere fra Oran, 1833. Stregætsning på tyndt papir. I 1832 sendte den franske konge Louis-Philippe en delegation til Marokko. Sigtet med denne diplomatiske ekspedition var at etablere en ikke-angrebspagt med Sultanen af Marokko. Delacroix var inviteret til at deltage i ekspeditionen. Kunstneren var overvældet over den verden, der mødte ham og rejsen fik afgørende betydning for hans senere værker. Han var en stor beundrer af den værdighed, hvormed araberne førte sig og kompositionen bygger da heller ikke på litterære kilder, men relaterer sig til kunstnerens visuelle og sanselige erindringer om rejsen. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk

.

Eugène Delacroix var en fransk maler og grafiker, som var den franske romantiks hovedskikkelse, hans position i samtiden var enestående, og han efterlod en enorm produktion af oliemalerier, akvareller og pasteller, tegninger og litografier.

Eugène Delacroix blev uddannet på kunstakademiet i Paris, hvor han var elev af den nyklassicistiske maler Pierre Narcisse Guérin. Delacroix' første værker var inspireret af renæssancens maleri, men han udviklede snart en mere personlig stil, tættere knyttet til Théodore Géricaults kunst, som han beundrede.

Den manifesterede sig i det tidlige hovedværk Dante og Vergil i underverdenen, der blev udstillet på Salonen i Paris i 1822 og købtes af den franske stat samme år (nu i Louvre). Det var ligeledes i 1822, Delacroix begyndte at skrive sin Dagbog, som han førte 1822-1824 og 1847-1863; den blev udgivet i 1893 og er et af kunsthistoriens vigtigste litterære værker.

Efter Dante og Vergil, der gjorde Delacroix berømt, fulgte en lang række mesterværker, bl.a. Massakren på Chios (1824, Louvre) med motiv fra den græske frihedskrig og Sardanapals død (1827, Louvre), der skildrer en orientalsk fyrste, der lader sine slaver, haremskvinder og heste myrde og begår selvmord.

På en rejse til England i sommeren 1825 uddybede han sit kendskab til samtidig engelsk kunst og til William Shakespeare, fra hvis dramaer han senere hentede utallige motiver. Det store billede Friheden fører folket på barrikaderne (Louvre), der blev vist på Salonen 1831, afslutter Delacroix' ungdomsår og viser en kunstner, der er i stand til at give episk kraft og styrke til et samtidigt politisk tema, Julirevolutionen i 1830.

I 1832 deltog Eugène Delacroix i grev Charles de Mornays delegationsrejse til Marokko. I Nordafrika opdagede han først og fremmest sydens lys og dets indflydelse på farven; men også antikken blev han optaget af. De mange tegninger og akvareller, som han fyldte sine skitseblokke med, skulle forsyne ham med motiver til flere årtiers malerier.

Efter hjemkomsten fra Marokko modtog Delacroix adskillige store udsmykningsopgaver: Salon du Roi og biblioteket i Palais Bourbon (1833-1847) og biblioteket i Luxembourgpalæet (1840-1846), begge i Paris.

Samtidig udstillede han regelmæssigt på Salonen, bl.a. en række malerier med nordafrikanske motiver som Algierske haremskvinder (1834, Louvre). Delacroix gav selv historiemaleriet en ny tone, som i det monumentale Korsfarernes indtog i Konstantinopel (1841, Louvre). Samtidig viste han sin palets bredde i blomster-, landskabs- og marinemalerier, mens han især i sine skildringer af tigre og løver gav dyremaleriet nye dimensioner.

I 1838 malede Delacroix et skitseagtigt dobbeltportræt af komponisten Frédéric Chopin og forfatterinden George Sand. Efter malerens død blev maleriet skåret op i to dele. Chopin-portrættet hænger i dag på Louvre i Paris, mens George Sand kan ses på Ordrupgård ved København.

Eugène Delacroix' sidste år var domineret af store udsmykningsopgaver, bl.a. i Louvres Apollongalleri (1848-1850), i Fredssalonen i Paris' rådhus (1851-1855, brændt under Kommunen 1871) og i kirken Saint-Sulpice (færdiggjort 1861), hvis ene del, Jakobs kamp med englen, bliver betragtet som Delacroix' kunstneriske testamente.

Efter triumfen på Verdensudstillingen 1855, hvor han deltog med hele 42 malerier, blev han i 1857 efter syv forgæves forsøg endelig indvalgt som medlem af Institut de France. Delacroix døde i sin lejlighed på Place de Furstenberg i Paris; den danner nu rammen om et stemningsfyldt lille museum.

Eugène Delacroix opbyggede gennem sit liv et stort arsenal af tegninger og skitser, lige fra enkle dyrestudier til større kompositionsstudier. Han erstattede maleriernes farvefylde med en levende sort streg, som det kommer til udtryk i hans litografiske værk, fx illustrationerne til Johann Wolfgang Goethes Faust (1828), præget af den dristige kompositionsform, der er karakteristisk for hans værker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig