• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.-L. David

Oprindelig forfatter PJSt Seneste forfatter Redaktionen

Jacques-Louis David. Boldhuseden. Da generalstændernes tredjestand, de borgerlige, den 20.6.1789 fandt deres normale mødesal aflåst, samledes de i et boldhus ikke langt fra Versailles. Her aflagde de en højtidelig ed på ikke at ville skilles, førend de havde givet Frankrig en fri forfatning. Alle tre stænder blev kort tid efter forenet i en Nationalforsamling, hvilket ses symboliseret ved de tre personers forbrødring i midten af billedet. Kun én nægtede at aflægge eden, og han ses yderst tv. Pennetegning fra 1790'erne af Jacques-Louis David; Louvre.

Jacques-Louis David. Boldhuseden. Da generalstændernes tredjestand, de borgerlige, den 20.6.1789 fandt deres normale mødesal aflåst, samledes de i et boldhus ikke langt fra Versailles. Her aflagde de en højtidelig ed på ikke at ville skilles, førend de havde givet Frankrig en fri forfatning. Alle tre stænder blev kort tid efter forenet i en Nationalforsamling, hvilket ses symboliseret ved de tre personers forbrødring i midten af billedet. Kun én nægtede at aflægge eden, og han ses yderst tv. Pennetegning fra 1790'erne af Jacques-Louis David; Louvre.

J.-L. David, Jacques-Louis David, 30.8.1748-29.12.1825, fransk maler. Jacques-Louis David var nyklassicismens betydeligste maler i Frankrig. Han blev uddannet på kunstakademiet i Paris som elev af Joseph-Marie Vien. Efter flere forgæves forsøg vandt David 1774 akademiets store Rompris og opholdt sig 1775-80 i Italien, hvor han blev inspireret af antikkens kunst og idéer.

Tilbage i Paris fejrede David triumfer på Salonen i 1781 med et Nicolas Poussin-inspireret romersk emne, Belisarius genkendes af en soldat (Musée des beaux-arts, Lille), og han malede i 1783 Andromache ved Hektors båre (Louvre, Paris) som medlemsstykke til akademiet.

I Paris åbnede han sit eget værksted, der snart tiltrak periodens mest lovende unge kunstnere, bl.a. François Gérard, Antoine-Jean Gros og Jean-Auguste-Dominique Ingres; da den danske maler Christoffer Wilhelm Eckersberg i 1810 kom til Paris, var det helt naturligt Davids atelier, han opsøgte.

Davids moralske og politiske idéer fremstår klart i valget af de heroiske emner, der ofte handler om borgerpligt, om individets pligt til opofrelse for almenvellet. I 1784 drog han atter til Rom for at udføre et bestillingsarbejde for kongehuset, Horatiernes ed (Louvre), i de rette antikke omgivelser.

På Salonen 1785 blev dette maleri fejret som den nye stils, nyklassicismens, manifest, og det fulgtes af andre heroiske kompositioner som Sokrates' død (1787, Metropolitan Museum of Art, New York) og Liktorerne bringer Brutus ligene af hans sønner (1789, Louvre).

Jacques-Louis David var radikal jakobiner og politisk aktiv i Den Franske Revolution. Han organiserede også dens fester og ceremonier, ligesom han forevigede dens martyrer i en række mesterværker, først og fremmest Marats død (1793, Musées royaux des beaux-arts, Bruxelles).

Efter Maximilien de Robespierres henrettelse i 1794 sad David fængslet i to omgange i Luxembourgpalæet. Her malede han sit eneste landskab og forberedte Sabinerinderne (1799, Louvre).

David var samtidig periodens uovertrufne portrætmaler, som han allerede havde vist det med rytterportrættet af Grev Potocki (1781, Museum Narodowe, Warszawa) og med dobbeltportrættet Antoine Laurent de Lavoisier og hans hustru (1788, Metropolitan Museum of Art, New York); portrættet af den halvt liggende Madame Récamier malede han i 1800 (Louvre).

Efter mødet med Napoleon vendte Jacques-Louis David tilbage til samtidshistorien, bl.a. med flere heroiske portrætter af den senere kejser. I 1804 blev David udnævnt til kejserlig hofmaler og skildrede kroningshøjtidelighederne på et 6 × 10 m stort lærred (1805-08, Louvre).

David forblev Napoleon tro under de 100 dage, og 1816 drog han i landflygtighed til Bruxelles. Her fortsatte han sin undervisning, der fik stor indflydelse på den lokale malerkunst, og her udførte han en række fremragende portrætter, bl.a. Grev Henri-Amédée de Turenne (1816, Glyptoteket, København), og en række sødladne mytologiske kompositioner.

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit