• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.-L. David

Oprindelig forfatter PJSt Seneste forfatter sthornval

Jacques-Louis David Horatiernes ed; maleri, 1784. Louvre. Maleriet, der er et af nyklassicismens hovedværker, blev Davids gennembrudsbillede på Salonen i Paris i 1785. Horatierne var trillingebrødre fra Rom, der skulle afslutte en krig mod byen Alba Longa ved at kæmpe med trillingerne Curiaterne derfra. På Davids billede ses Horatierne før kampen i færd med at sværge over for deres far; en søster til dem var forlovet med en af Curiaterne.

Jacques-Louis David Horatiernes ed; maleri, 1784. Louvre. Maleriet, der er et af nyklassicismens hovedværker, blev Davids gennembrudsbillede på Salonen i Paris i 1785. Horatierne var trillingebrødre fra Rom, der skulle afslutte en krig mod byen Alba Longa ved at kæmpe med trillingerne Curiaterne derfra. På Davids billede ses Horatierne før kampen i færd med at sværge over for deres far; en søster til dem var forlovet med en af Curiaterne.

J.-L. David, Jacques-Louis David, 30.8.1748-29.12.1825, fransk maler. Jacques-Louis David var nyklassicismens betydeligste maler i Frankrig. Han blev uddannet på kunstakademiet i Paris som elev af Joseph-Marie Vien. Efter flere forgæves forsøg vandt David 1774 akademiets store Rompris og opholdt sig 1775-80 i Italien, hvor han blev inspireret af antikkens kunst og idéer.

Tilbage i Paris fejrede David triumfer på Salonen i 1781 med et Nicolas Poussin-inspireret romersk emne, Belisarius genkendes af en soldat (Musée des beaux-arts, Lille), og han malede i 1783 Andromache ved Hektors båre (Louvre, Paris) som medlemsstykke til akademiet.

I Paris åbnede han sit eget værksted, der snart tiltrak periodens mest lovende unge kunstnere, bl.a. François Gérard, Antoine-Jean Gros og Jean-Auguste-Dominique Ingres; da den danske maler Christoffer Wilhelm Eckersberg i 1810 kom til Paris, var det helt naturligt Davids atelier, han opsøgte.

Davids moralske og politiske idéer fremstår klart i valget af de heroiske emner, der ofte handler om borgerpligt, om individets pligt til opofrelse for almenvellet. I 1784 drog han atter til Rom for at udføre et bestillingsarbejde for kongehuset, Horatiernes ed (Louvre), i de rette antikke omgivelser.

På Salonen 1785 blev dette maleri fejret som den nye stils, nyklassicismens, manifest, og det fulgtes af andre heroiske kompositioner som Sokrates' død (1787, Metropolitan Museum of Art, New York) og Liktorerne bringer Brutus ligene af hans sønner (1789, Louvre).

Jacques-Louis David Madame Récamier (Julie Bernard Récamier); maleri, 1800. Louvre.

Jacques-Louis David Madame Récamier (Julie Bernard Récamier); maleri, 1800. Louvre.

Jacques-Louis David var radikal jakobiner og politisk aktiv i Den Franske Revolution. Han organiserede også dens fester og ceremonier, ligesom han forevigede dens martyrer i en række mesterværker, først og fremmest Marats død (1793, Musées royaux des beaux-arts, Bruxelles).

Efter Maximilien de Robespierres henrettelse i 1794 sad David fængslet i to omgange i Luxembourgpalæet. Her malede han sit eneste landskab og forberedte Sabinerinderne (1799, Louvre).

David var samtidig periodens uovertrufne portrætmaler, som han allerede havde vist det med rytterportrættet af Grev Potocki (1781, Museum Narodowe, Warszawa) og med dobbeltportrættet Antoine Laurent de Lavoisier og hans hustru (1788, Metropolitan Museum of Art, New York); portrættet af den halvt liggende Madame Récamier malede han i 1800 (Louvre).

Jacques-Louis David har her afbildet førstekonsul Napoleon på en fyrig hest ved Sankt Bernhard-passet i Alperne 20.5.1800 på vej til at slå østrigerne ved Marengo. På stenene ses navnene på hans store forgængere, Hannibal og Karl den Store. Davids skildring af Napoleon som den store feltherre står i kontrast til virkeligheden, da han ved passagen af passet red på et muldyr. Maleriet findes i flere udgaver; dette er på Louvre.

Jacques-Louis David har her afbildet førstekonsul Napoleon på en fyrig hest ved Sankt Bernhard-passet i Alperne 20.5.1800 på vej til at slå østrigerne ved Marengo. På stenene ses navnene på hans store forgængere, Hannibal og Karl den Store. Davids skildring af Napoleon som den store feltherre står i kontrast til virkeligheden, da han ved passagen af passet red på et muldyr. Maleriet findes i flere udgaver; dette er på Louvre.

Efter mødet med Napoleon vendte Jacques-Louis David tilbage til samtidshistorien, bl.a. med flere heroiske portrætter af den senere kejser. I 1804 blev David udnævnt til kejserlig hofmaler og skildrede kroningshøjtidelighederne på et 6 × 10 m stort lærred (1805-08, Louvre).

David forblev Napoleon tro under de 100 dage, og 1816 drog han i landflygtighed til Bruxelles. Her fortsatte han sin undervisning, der fik stor indflydelse på den lokale malerkunst, og her udførte han en række fremragende portrætter, bl.a. Grev Henri-Amédée de Turenne (1816, Glyptoteket, København), og en række sødladne mytologiske kompositioner.