Faktaboks

Gottlieb Schick
Født
1776
Død
1812

Gottlieb Schick, 1776-1812, tysk maler. Efter studier i Stuttgart og Paris (under Jacques-Louis David) opholdt Gottlieb Schick sig 1802-11 i Rom, hvor han sluttede sig til kredsen omkring Bertel Thorvaldsen.

Gottlieb Schick blev påvirket af A.J. Carstens' tegnekunst, og portrættet Wilhelmine von Cotta (1802, Staatsgalerie, Stuttgart) blev som type indbegrebet af tysk klassicisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig