Jean Cousin d.æ., ca. 1490-1560, fransk maler. Cousin virkede i Sens, før han ca. 1538 bosatte sig i Paris. 1543-44 udførte han en serie billedtæpper til katedralen i Langres, hvor to af dem endnu befinder sig. Hans hovedværk er Eva Prima Pandora fra ca. 1550 (Louvre), en liggende kvindeskikkelse, der vidner om stærk indflydelse fra venetiansk malerkunst, navnlig Tizian. Sønnen Jean Cousin d.y. (ca. 1522-ca. 1594) var maler, billedhugger og grafiker, påvirket af den florentinske manierisme. Foruden en række tegninger er kun bevaret et maleri med en dommedagsfremstilling (Louvre).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki