Søgeteksten entartete kunst er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Entartete Kunst

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Entartete Kunst. Udstillingen Entartete Kunst i 1937 var ment som et afskrækkende modstykke til den officielle indvielsesudstilling samme år i det nyopførte Haus der deutschen Kunst i München. Udstillingen, der også vistes i andre tyske byer, blev alene i München besøgt af mere end to millioner mennesker. Katalogets omslag viser en senere forsvundet skulptur, Der neue Mensch, af Otto Freundlich. Den jødiske kunstner blev myrdet i 1943 i koncentrationslejren Majdanek.

Entartete Kunst, begreb, der anvendtes under det nazistiske diktatur i Tyskland i 1930'erne til fordømmelse af kunstretninger som kubisme, konstruktivisme, dadaisme, ekspressionisme og Neue Sachlichkeit

Efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 opstod der blandt nazisterne en diskussion om fremtidens tyske billedkunst. Visse nazistiske kredse argumenterede ivrigt for en moderne, national kunst, som de så den hos ekspressionisterne, bl.a. Emil Nolde og Ernst Barlach. Andre gik ind for en konventionel naturalisme, som den internationale udvikling forlængst havde lagt bag sig.

Som så ofte i den slags interne stridigheder holdt Hitler sig udenfor. På den baggrund herskede der i flere år forvirring om den officielle linje, de stridende parter udgav pamfletter, og debatten var en overgang relativt åben. Kontroversielle maleriudstillinger blev lukket af den konservative fraktion og genåbnet den næste dag af de mere progressive. Det spillede ind, at ingen af de hedt diskuterede kunstnere var jøder.

Entartete Kunst er tysk og betyder 'udartet, dekadent kunst'.

Som led i den nazistiske kulturpolitik begyndte man allerede i 1933 at afskedige museumsfolk, som var ansvarlige for indkøb af de kontroversielle værker, som foreløbig blev hængt i depot.

De berørte kunstnere blev afskediget fra bl.a. kunstakademier og kunsthøjskoler og fik udstillingsforbud; Bauhaus-skolen bl.a. blev lukket. Men først i 1935 rejste en særligt udpeget komité under præsidenten for Reichskammer der Bildenden Künste, maleren Adolf Ziegler (1892-1959) rundt på museerne og foretog egentlige beslaglæggelser. Nazisterne førte pedantisk regnskab over beslaglæggelserne, der omfattede ca. 17.000 kunstværker fra 101 tyske museer.

Entartete Kunst blev også navnet på den udstilling, der blev åbnet af Adolf Ziegler i München i 1937, dagen efter at Adolf Hitler selv havde indviet det nyopførte Haus der Deutschen Kunst med det første store udvalg af godkendte kunstværker, hvis ophavsmænd betegnende nok er helt glemt i dag.

Den udrensede kunst var henvist til mere ydmyge og trange lokaler, hvor man kunne se ekspressionister som Ernst Barlach, Oskar Kokoschka, Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde, abstrakte som Wassily Kandinsky, dadaisterne Kurt Schwitters og George Grosz, realister som Otto Dix, klassiske moderne som Max Beckmann, Paul Klee og Max Ernst eller jøder som Ludwig Meidner, Otto Freundlich og Marc Chagall

Udstillingen blev senere vist i Berlin, Leipzig, Düsseldorf og Frankfurt. Det var dog stadig muligt for udlændinge at frikøbe enkeltværker fra udstillingen, da de senere blev deponeret i Berlin. I 1939 blev der i Luzern afholdt auktion over 125 værker, bl.a. af Vincent van Gogh og Pablo Picasso. 20. marts 1939 afbrændtes de ubrugelige rester af de beslaglagte værker i hovedbrandstationens gård i Berlin-Kreuzberg.

Udrensningerne af den derefter forbudte kunst fra museer og andre offentlige bygninger gjaldt ikke de tyske borgeres private samlinger. Tværtimod stimulerede både beslaglæggelserne og udstillingen i 1937 købelysten hos folk, der ikke ville affinde sig med den nye, ferske statskunst.

Private gallerier og kunsthandlere forhandlede stadig illegalt de forbudte malere, eller de potentielle købere opsøgte malerne privat. Der opstod et undergrundsmarked. For at sætte en stopper for den slags udstedte Adolf Ziegler i 1941 et maleforbud mod Emil Nolde, der bl.a. betød, at han blev udstødt af rigskunstkammeret og dermed ikke længere kunne skaffe sig materialer ad de sædvanlige kanaler. 

Entartete Musik

Såvel værker af ældre jødiske komponister (bl.a. Felix Mendelssohn Bartholdy og Gustav Mahler) som musik inden for nyere stilarter (tolvtonemusik, jazz) blev betragtet som "entartet" af nazisterne.

Adskillige komponister, dirigenter og andre musikere af tysk, østrigsk og anden nationalitet fik forbud mod at virke (bl.a. Walter Braunfels og Anton von Webern), blev sendt i kz-lejr (bl.a. Hans Krása (1899-1944), Erwin Schulhoff (1894-1942) og Viktor Ullmann) eller levede i landflygtighed (bl.a. Arnold Schönberg, Paul Hindemith, Ernst Krenek, Bruno Walter og Otto Klemperer).

Som modstykke til kunstudstillingen i München i 1937 blev der året efter foranstaltet en udstilling af Entartete Musik i Düsseldorf.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Entartete Kunst. Udstilling i 1937, der var ment som afskrækkelse.

© Dette billede må du ...

Entartete Kunst. Udstillingen Entartete Kunst i 1937 var ment som et afskrækkende modstykke til den officielle indvielsesudstilling samme år i det nyopførte Haus der deutschen Kunst i München. Udstillingen, der også vistes i andre tyske byer, blev alene i München besøgt af mere end to millioner mennesker. Katalogets omslag viser en senere forsvundet skulptur, Der neue Mensch, af Otto Freundlich. Den jødiske kunstner blev myrdet i 1943 i koncentrationslejren Majdanek.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
11/06/2014
UV
11/06/2014
Redaktionen
03/12/2012
Ekspert
UrsFu
Oprindelige forfattere
PRy
30/01/2009
UrsFu
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki