• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Caravaggio

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/4249/=ud_a_104758.mp3?revision=2

Caravaggio Den syge Bacchus, maleri, ca. 1594; Galleria Borghese, Rom. Caravaggio levede i en tidsalder, hvor man i kunsten behandlede alle slags motiver fra den græsk-romerske mytologi, til tider meget frit i forhold til de antikke forlæg. Caravaggio brugte ofte farveholdning og lyssætning til at karakterisere sindsstemninger.

Caravaggio Den syge Bacchus, maleri, ca. 1594; Galleria Borghese, Rom. Caravaggio levede i en tidsalder, hvor man i kunsten behandlede alle slags motiver fra den græsk-romerske mytologi, til tider meget frit i forhold til de antikke forlæg. Caravaggio brugte ofte farveholdning og lyssætning til at karakterisere sindsstemninger.

Caravaggio, egl. Michelangelo Merisi da Caravaggio, 1571-1610, italiensk maler fra byen Caravaggio ved Milano.

Caravaggio stod i lære hos den manieristiske maler Simone Peterzano i Milano. Ved ankomsten til Rom i begyndelsen af 1590'erne arbejdede han i forskellige værksteder, bl.a. hos Cavaliere d'Arpino. Han udførte dekorationsarbejder, men forsøgte også på egen hånd at slå igennem med nogle ynglingeportrætter, som han i disse år gjorde til sin specialitet.

Flere af dem formodes at være selvportrætter. Et typisk eksempel på genren ses i Bacchus (ca. 1595, Uffizierne, Firenze), hvor man allerede sporer Caravaggios særlige blik for den realistiske detalje, den psykologiske pointe og den ambivalente erotik.

1599 fik han kontrakt på udsmykningen af Contarelli-kapellet i kirken San Luigi dei Francesi i Rom. De tre lærreder, som blev fuldført 1602, viser scener fra apostlen Matthæus' liv. Med dem og to andre religiøse kompositioner, Peters korsfæstelse og Paulus' omvendelse (1600-01, Santa Maria del Popolo, Rom), fik Caravaggio sit kunstneriske gennembrud og revolutionerede med ét slag den europæiske kunstudvikling.

Caravaggio Peters korsfæstelse, maleri, 1600-01; kirken Santa Maria del Popolo, Rom. Sammen med sin pendant, Paulus' omvendelse, smykker billedet et af kirkens kapeller. Apostlen Peter blev korsfæstet med hovedet nedad, og den meget direkte realisme i figurernes fysiske udfoldelser var en revolutionerende fornyelse i malerkunsten.

Caravaggio Peters korsfæstelse, maleri, 1600-01; kirken Santa Maria del Popolo, Rom. Sammen med sin pendant, Paulus' omvendelse, smykker billedet et af kirkens kapeller. Apostlen Peter blev korsfæstet med hovedet nedad, og den meget direkte realisme i figurernes fysiske udfoldelser var en revolutionerende fornyelse i malerkunsten.

Caravaggio var blandt de første kunstnere, der udviklede principperne for den nye stilretning, barokken. Hans magtfulde figurkompositioner fik et nærværende virkelighedspræg gennem en dramatisk lyssætning, det særlige stilistiske kendetegn, der kom til at danne skole hos de såkaldte caravaggister. Lyset, hvis kilde ofte er skjult, smyger sig om figurer og genstande i et fortættet, kontrastfyldt clairobscur.

Den nærgående realisme og indførelsen af helt dagligdags elementer i de religiøse værker vakte opsigt i samtiden, som når Caravaggio viste Matthæus med snavsede fødder eller malede Den døde Maria (1605-06, Louvre, Paris) efter en luders opsvulmede lig. Koncentrationen af et absolut minimum af midler til beskrivelse af et blodigt og psykologisk drama ses i den mesterlige skildring af Johannes Døbers henrettelse (1608, San Giovanni, Valletta, Malta).

Caravaggios uregelmæssige livsførelse — han var en slagsbroder og sandsynligvis homoseksuel — medførte, at han 1606 måtte forlade Rom efter et drab.

1607 arbejdede han i Napoli og året efter på Malta, hvor han kom i tjeneste hos stormesteren for Malteserordenen, Alof de Wignacourt. Han måtte dog atter flygte, først til Siracusa og Messina på Sicilien, siden atter til Napoli. Alle steder satte han sig spor ved betydelige religiøse værker i store formater. Efter en benådning søgte Caravaggio tilbage til pavestaten, men døde på vejen til Rom i Porto Ercole.

Caravaggios spændvidde fra det brovtende, det perverterede og sadistiske til det intime og dybt bevægende har ført til fornyet interesse for hans liv og værk gennem de seneste årtier. Bl.a. kan nævnes den britiske filminstruktør Derek Jarmans postmoderne portræt af kunstneren i filmen Caravaggio (1986).