Francesco Hayez, 1791-1882, italiensk maler. Den venetianske maler viste en tidligt udviklet sans for nyklassicismen i Familieportræt (1807, Museo Civico, Treviso). Under påvirkning af Antonio Canova udviklede han i sin kunst en egen psykologisk og sensuel stemning, som sprængte rammerne for den nyklassicistiske stil og snarere kan kaldes romantisk. Et hovedværk er det historiske billede Korsherrernes tørst (1833-50, Palazzo Reale, Torino).