• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andrea Mantegna

Oprindelige forfattere ChFi og ENyh Seneste forfatter Redaktionen

Andrea Mantegna, 1430/1431-1506, italiensk maler og grafiker. Andrea Mantegna stiftede bekendtskab med den florentinske renæssance under et ophold i Padova, hvor han sandsynligvis stod i lære hos Francesco Squarcione (1394/97-1468).

Andrea Mantegnas tidlige arbejder i Ovetari-kapellet i Eremitani-kirken i Padova (ca. 1449-56) blev delvis ødelagt under 2. Verdenskrig. Ca. 1457-60 malede han højaltertavlen til kirken San Zeno i Verona, og i 1460 blev han ansat hos Gonzaga-familien i Mantova.

Her er Mantegnas hovedværk freskoudsmykningen af fyrsteborgens audiensgemak, Camera degli Sposi (ca. 1473-74), hvor han skildrede Ludovico Gonzaga (d. 1478), hans familie og fornemme gæster (bl.a. den danske kong Christian 1.) i borgen og det omliggende landskab. Rumudsmykningen danner en helhed, der understreges af det illusionistiske loftsmaleri, der synes at åbne sig mod himlen, en nyskabelse i tidens kunst.

Livet igennem interesserede Mantegna sig for perspektivets muligheder, hvad der ses i fx Den døde Kristus (ca. 1480, Brera-museet, Milano), skildret i stærk forkortning. Andre hovedværker er Den hellige Sebastian (ca. 1470, Kunsthistorisches Museum i Wien, og ca. 1480, Louvre i Paris) og Kristus som den lidende forløser (ca. 1490, Statens Museum for Kunst).

Mantegnas tidlige stil var præget af antikken, konturerne er markante, formerne kantede, farverne kolde og dramatiske. Hans bekendtskab med den venetianske maler Jacopo Bellini — han giftede sig med hans datter — og med Giovanni Bellini førte til blødere linjer og blidere farver. Til Isabella d'Estes studereværelse i borgen i Mantova malede Mantegna de mytologiske billeder Parnasset (ca. 1497) og Dydens triumf (ca. 1502, begge nu i Louvre).

Andrea Mantegna anses for at have indført den grafiske teknik i Italien. Han var den første, der så kobberstikkets og raderingens tonale muligheder og udførte en række meget store kompositioner med mytologiske og religiøse motiver i disse teknikker. Fine eksempler på de sjældne tryk findes i Kobberstiksamlingen i København.