• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andrea Mantegna

Oprindelige forfattere ChFi og ENyh Seneste forfatter Redaktionen

Gonzaga. Den norditalienske by Mantova blev 1328-1707 ledet af familien Gonzaga, der var begyndt som aristokratiske medlemmer af byrådet. Gennem årene fik de samlet mere og mere magt, blev hertuger og fra 1432 markgrever. Familien støttede humanistiske studier og tiltrak flere betydelige kunstnere. I 1460 blev maleren Andrea Mantegna knyttet til fyrstehoffet i Mantova, og han udsmykkede i årene 1465-74 et af paladsets repræsentationsrum, Camera degli Sposi, med fresker. Her vises tre generationer af Gonzagafamilien, grupperet omkring fyrst Ludovico 3. og hans hustru Barbara (begge siddende), set nedefra og skildret med en ophøjet alvor. Denne iscenesættelse forlener den aristokratiske familie med en fornem og skulpturel ro. Barbara var søster til den danske dronning Dorothea, gift med kong Christian 1., hvis portræt menes fundet på en anden af det berømte rums fresker.

Gonzaga. Den norditalienske by Mantova blev 1328-1707 ledet af familien Gonzaga, der var begyndt som aristokratiske medlemmer af byrådet. Gennem årene fik de samlet mere og mere magt, blev hertuger og fra 1432 markgrever. Familien støttede humanistiske studier og tiltrak flere betydelige kunstnere. I 1460 blev maleren Andrea Mantegna knyttet til fyrstehoffet i Mantova, og han udsmykkede i årene 1465-74 et af paladsets repræsentationsrum, Camera degli Sposi, med fresker. Her vises tre generationer af Gonzagafamilien, grupperet omkring fyrst Ludovico 3. og hans hustru Barbara (begge siddende), set nedefra og skildret med en ophøjet alvor. Denne iscenesættelse forlener den aristokratiske familie med en fornem og skulpturel ro. Barbara var søster til den danske dronning Dorothea, gift med kong Christian 1., hvis portræt menes fundet på en anden af det berømte rums fresker.

Andrea Mantegna, 1430/1431-1506, italiensk maler og grafiker. Andrea Mantegna stiftede bekendtskab med den florentinske renæssance under et ophold i Padova, hvor han sandsynligvis stod i lære hos Francesco Squarcione (1394/97-1468).

Andrea Mantegnas tidlige arbejder i Ovetari-kapellet i Eremitani-kirken i Padova (ca. 1449-56) blev delvis ødelagt under 2. Verdenskrig. Ca. 1457-60 malede han højaltertavlen til kirken San Zeno i Verona, og i 1460 blev han ansat hos Gonzaga-familien i Mantova.

Her er Mantegnas hovedværk freskoudsmykningen af fyrsteborgens audiensgemak, Camera degli Sposi (ca. 1473-74), hvor han skildrede Ludovico Gonzaga (d. 1478), hans familie og fornemme gæster (bl.a. den danske kong Christian 1.) i borgen og det omliggende landskab. Rumudsmykningen danner en helhed, der understreges af det illusionistiske loftsmaleri, der synes at åbne sig mod himlen, en nyskabelse i tidens kunst.

Livet igennem interesserede Mantegna sig for perspektivets muligheder, hvad der ses i fx Den døde Kristus (ca. 1480, Brera-museet, Milano), skildret i stærk forkortning. Andre hovedværker er Den hellige Sebastian (ca. 1470, Kunsthistorisches Museum i Wien, og ca. 1480, Louvre i Paris) og Kristus som den lidende forløser (ca. 1490, Statens Museum for Kunst).

Mantegnas tidlige stil var præget af antikken, konturerne er markante, formerne kantede, farverne kolde og dramatiske. Hans bekendtskab med den venetianske maler Jacopo Bellini — han giftede sig med hans datter — og med Giovanni Bellini førte til blødere linjer og blidere farver. Til Isabella d'Estes studereværelse i borgen i Mantova malede Mantegna de mytologiske billeder Parnasset (ca. 1497) og Dydens triumf (ca. 1502, begge nu i Louvre).

Andrea Mantegna anses for at have indført den grafiske teknik i Italien. Han var den første, der så kobberstikkets og raderingens tonale muligheder og udførte en række meget store kompositioner med mytologiske og religiøse motiver i disse teknikker. Fine eksempler på de sjældne tryk findes i Kobberstiksamlingen i København.