Faktaboks

Leonardo da Vinci

Leonardo di ser Piero da Vinci

Født
15. april 1452, Vinci (nær Firenze, Italien)
Død
2. maj 1519, Amboise, Frankrig

Leonardo da Vinci var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, videnskabsmand, opfinder m.m. Han var en af den europæiske kulturs største begavelser.

Leonardo da Vincis liv og virke

Leonardo i Firenze

Leonardo var født i den lille by Vinci nær Firenze. I årene 1470-1478 var han elev hos billedhuggeren og maleren Andrea del Verrocchio. Fra 1478 synes han at have været selvstændig kunstner i Firenze, hvor han bl.a. påbegyndte det aldrig færdiggjorte maleri Kongernes tilbedelse (1481-1482, Uffizierne, Firenze).

Leonardo i Milano

Leonardo da Vinci malede i årene 1495-1498 det 4,6 x 8,8 m store vægmaleri Den sidste nadver. Disciplene er grupperet tre og tre (numrene henviser til konturtegningen): Bartholomæus 1, Jakob 2 og Andreas 3; forræderen Judas Iskariot 4 læner sig ind over bordet med sin pung knuget i hånden, foran Peter 5 og Johannes 6. Til højre for Jesus ses Thomas 7, Jakob, Alfæus' søn 8 og Filip 9, mens Matthæus 10, Judas (Thaddæus) 11 og Simon 12 udgør en ivrigt gestikulerende gruppe ved bordenden.

.

Leonardo da Vinci malede i årene 1495-1498 Den sidste nadver; konturtegning.

.

I perioden 1482-1499 arbejdede Leonardo i Milano for fyrst Ludovico Sforza (il Moro). I et præsentationsbrev til fyrsten nævnede Leonardo sine færdigheder som arkitekt, krigsingeniør og vandingeniør, billedhugger og maler. I Milano arbejdede han med ændring af vandløb, udtørring af vådområder, udvikling af krigsmaskiner og fæstningsanlæg. Studierne til en rytterstatue af Francesco Sforza, Ludovicos far, resulterede i en lermodel i fuld størrelse, 7 m høj; den indkøbte bronze blev imidlertid anvendt til støbning af kanoner i krigen mod franskmændene.

I disse år udførte Leonardo da Vinci nogle af sine betydeligste malerier: Madonna i grotten (1483-1486, Louvre; en senere gentagelse i National Gallery, London), Kvinden med hermelinen (1485-1490, Czartoryski-samlingen, Kraków) og vægmaleriet Den sidste nadver (1495-1498) i refektoriet i klostret Santa Maria delle Grazie i Milano. Billedrummet er bygget op som en illusionistisk udvidelse af spisesalen, og her sidder Jesus ved sit sidste måltid, omgivet af de tolv disciple. Han har netop udtalt: 'Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig' (Matthæusevangeliet 26,22), og Leonardo har skildret de enkelte disciples reaktioner med en udtrykskraft – accentueret af kropsstillinger og håndbevægelser – der har gjort billedet til den mest berømte nadverfremstilling og et beundret hovedværk i malerkunsten. I nadverbilledet eksperimenterede Leonardo med farvernes bindemiddel, hvilket snart efter udførelsen delvist ødelagde billedet; talrige senere restaureringer har ikke kunnet råde bod på dette.

Leonardo begyndte i Milano sine systematiske studier af botanik, anatomi, matematik, optik, hydraulik og mekanik. Han redigerede dele af sin traktat om malerkunsten og begyndte på andre om arkitektur, anatomi og mekanik, og han arbejdede som konsulent i arkitektur, bl.a. ved opførelsen af domkirkens kuppel. Efter at Milano i 1499 var blevet erobret af franskmændene, tog han til Mantova, hvor han tegnede portrættet af Isabella d'Este, og til Venezia, hvor han tegnede forsvarsanlæg.

Tilbage til Firenze

Mona Lisa

Mona Lisa. Leonardo da Vincis maleri (77 cm×53 cm) er en af Louvres største attraktioner.

Mona Lisa
Af .

I årene 1500-1506 var Leonardo i Firenze, ansat af bystyret. I disse år malede han det berømte portræt Mona Lisa (1503-1507). Portrættypen i halv figur med begge hænder synlige var i begyndelsen af 1500-tallet en nyskabelse, som fik mange efterligninger. I 1900-tallet har talrige kunstnere skabt parafraser over billedet; særlig kendt er Marcel Duchamps version fra 1919 med overskæg.

Leonardo påbegyndte desuden Anna Selvtredje (begge billeder i Louvre) samt det store vægmaleri Slaget ved Anghiari til Palazzo Vecchio; farvetekniske eksperimenter bevirkede, at dette billede ikke kunne fuldføres, det blev senere overmalet og kendes kun fra en kopi. Leonardo planlagde i øvrigt en regulering af Arnoflodens løb, der ville have medført, at ærkefjenden Pisa mistede adgangen til havet.

Tilbage til Milano

I 1506 var Leonardo igen i Milano, protegeret af den franske konge Ludvig 12. Han dyrkede tekniske og videnskabelige studier, men måtte flygte i 1512, da Massimiliano Sforza vendte tilbage til Milano. Derefter opholdt han sig bl.a. i Rom, hvor han formodentlig malede sit sidste billede, Johannes Døberen (nu i Louvre).

Leonardo i Frankrig

I 1517 tog Leonardo imod den franske konge, Frans 1.s invitation til at slå sig ned i Frankrig, hvor han indtil sin død var "kongens udvalgte maler, arkitekt og mester i mekanik". Som bopæl fik han slottet Cloux nær Amboise. Han lavede skitser til et slot, som Frans 1. siden anvendte til dele af slottet i Chambord, og han udførte en række tegninger af voldsomme naturbegivenheder, syndfloden og verdens undergang.

Bevarede værker

Leonardo da Vincis vitruvianske mand (Homo vitruvianus).

Leonardo da Vincis vitruvianske mand (Homo vitruvianus).

Malerier og tegninger

Leonardos bevarede værk består kun af mellem 12 og 17 egenhændigt udførte malerier, heraf flere ufuldførte. Til gengæld er der bevaret talrige tegninger, der alle må betragtes som studietegninger, ikke som selvstændige værker. Blandt dem er mange skitser til rytterstatuen for Francesco Sforza og til et senere ryttermonument for feltherren Gian Giacomo Trivulzio (død i 1518) samt den berømte proportionsstudie af en mand, indskrevet i et kvadrat og en cirkel.

Notater og skitser

Der er også mange arkitekturstudier, ikke mindst til centralkirker, måske inspireret af Donato Bramante, der arbejdede i Milano og Rom i samme periode. De skriftlige værker omfatter ca. 3500 håndskrevne sider. De består dels af notesbøger, som han altid havde på sig til dagbogsoptegnelser, videnskabelige notater og skitser, dels af løse stykker papir med natur- og anatomistudier samt tegninger til bl.a. bygninger og mekaniske apparater med tekniske detaljer.

Manuskripter

Leonardo udgav ikke selv sine videnskabelige arbejder; hans elev, Francesco Melzi (1493-ca. 1570), arvede materialet, men nåede kun at udgive traktaten om malerkunsten. Manuskripterne er nu spredt på museer i Europa. Især anatomien, fuglenes flugt og vandets bevægelser stod Leonardos hjerte nær. Hans anatomiske tegninger var en nyhed, antikken havde ikke nærmet sig naturen på så konkret en måde. På Museo Nazionale della Scienza e della Tecnica i Milano vises en række modeller udført efter hans tegninger, især omkring fuglenes flugt og menneskets muligheder for at flyve.

Omo senza lettere

Leonardo skildrede sig selv som en "omo senza lettere", en ulærd person, men han har dog haft et stort kendskab til antikkens og samtidens tænkere. Hans indtægtskilde var hans tekniske kunnen, og den største del af sin tid brugte han på videnskabelige studier og tekniske arbejder rundt omkring i Italien. Han var venstrehåndet og betjente sig som regel af en spejlskrift, der næppe skal opfattes som en kodeskrift, men blot markere, at noterne var til eget brug.

Hovedmotiver i Leonardos studier

Vand og bevægelse var hovedmotiver i Leonardos studier, og begge dele er væsentlige elementer i hans maleri. Figurerne er ofte i bevægelse, og der er tit en flod i et landskab. Som et særkende lagde Leonardo stor vægt på gengivelse af atmosfæren, der skabes af vanddampe og lys, som indvirker på farverne, især i fjerne dele af landskaberne (luftperspektiv). Karakteristisk for hans senere arbejder er også de bløde overgange mellem lys og skygge, sfumato, der ud over at forlene værkerne med en egen lyrisk skønhed giver dem et præg af mystisk og tolkningsmæssig flertydighed, fx med hensyn til ansigtsudtryk.

Leonardo da Vinci står i højere grad end Rafael og Michelangelo alene som kunstner i højrenæssancen. Han fjernede sig fra sine læremestre i sin søgen efter en harmoni, der skulle være i overensstemmelse med den natur, han studerede så nøje. Af samtidige kunstnere var han af betydning for Rafael, Michelangelo, Andrea del Sarto og Fra Bartolommeo. Som maler var han næsten glemt i 1600- og 1700-tallet; først i begyndelsen af 1800-tallet fik man igen øjnene op for hans format.

Videnskab og teknologi

Leonardo da Vinci

Leonardo da Vincis tegning af øjets anatomi og nerveforbindelser til hjerne og rygrad. På grundlag af glasmodeller og anatomiske eksperimenter konkluderede Leonardo, at øjet fungerer som et camera obscura. Han mente fejlagtigt, at øjelinsens funktion var at vende synsbilledet fra et omvendt til et retvendt billede, der derefter blev sendt videre til hjernen.

Leonardo da Vinci
Af .

Leonardos arbejder med videnskab og teknologi fik ingen direkte betydning, da de i lang tid forblev upublicerede; først i 1800-tallet blev han anerkendt som en af videnskabens store pionerer. Leonardos usystematiske beskrivelser er svære at fortolke, og der er uenighed blandt historikere om deres mening og værdi. Hans videnskabelige idéer, ofte visuelt formulerede, var knyttet til hans kunstneriske og tekniske interesser.

Øjets bygning og optiske fænomener havde hans særlige interesse, ligesom han studerede vandbølger og andre fænomener i væsker. Herved nåede han frem til en forståelse af hydrostatiske lovmæssigheder, der først blev kendt langt senere. Han var blandt de første til at indse, at tyngde og lethed er to aspekter af samme kraft, og gennem forsøg med faldende kugler foregreb han dele af Galileis faldlov.

Leonardo udførte mange eksperimenter og beskrev nye typer af måleapparater. Hans opfattelse af videnskaben var empirisk, og han må vurderes som en af den eksperimentelle metodes grundlæggere. Selvom han var fascineret af matematik og inspireret af platonisk tankegang, gjorde han ikke videre brug af matematiske argumenter i sine videnskabelige idéer.

Som visionær teknolog og ingeniør har Leonardo en fremtrædende plads i teknologihistorien. Hans mange mekaniske projekter og idéer omfatter flyvemaskiner, kraner, raketter, dampkanoner, automater mv. Også tegninger til varmemaskiner kan man finde hos Leonardo. De fleste af disse idéer nåede aldrig videre end til hans skitsebøger.

Vigtigere end de mange papiropfindelser var hans almene forståelse af teknologi og maskiner. Han forstod som den første, at maskiner er opbygget af fælles komponenter, fx gear og vægtstænger. Omkring 1495 erkendte han, at evighedsmaskiner er umulige, og nåede frem til en intuitiv forståelse af det langt senere begreb om energiens bevarelse.

Selvom Leonardos videnskabelige og tekniske geni ofte er overdrevet, hører hans indsats i disse områder til de mest forbløffende i videnskabshistorien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig