© AKG
Perspektiv. Masaccio malede ca. 1427 freskoen Treenigheden i kirken Santa Maria Novella i Firenze. Med sit frontperspektiv giver billedet indtryk af et virkeligt rum, der åbner sig i muren, hvorpå det er malet. Alle vandrette linjer i motivet, som står vinkelret på billedfladen, fx i kassetteloftet, vil, når de forlænges nedefter, mødes i et punkt allernederst i billedet, det såkaldte hovedpunkt. Rumillusionen forstærkes ved, at billedet er placeret på muren, således at hovedpunktet befinder sig omtrent i beskuerens øjenhøjde, og ved at personerne er afbildet i naturlig størrelse.
Masaccio, 21.12.1401-1428, italiensk maler. Masaccio blev sandsynligvis uddannet i Firenze, i kontakt med Gentile da Fabrianos og Masolino da Panicales sengotiske stil, men også med de nye renæssancetanker hos Brunelleschi og Donatello.
Masaccios tidligste hovedværk er freskoudsmykningen af Brancaccikapellet i kirken Santa Maria del Carmine i Firenze, hvor han assisterede Masolino, der havde fået opgaven i 1424. Hovedudsmykningen består af scener fra apostlen Peters liv. Blandt de billeder, der tilskrives Masaccio, er Uddrivelsen af Paradiset, der i sin skildring af menneskelig fortvivlelse er et af ungrenæssancens hovedværker, og Skattens mønt. Masaccios og Masolinos ufuldførte billeder blev senere færdiggjort af Filippino Lippi.
Til Santa Maria del Carmine i Pisa malede Masaccio i 1426 en altertavle, i hvis Korsfæstelse (Museo di Capodimonte, Napoli) gotikkens guldgrund er bevaret og renæssancen kun markeret i Marias tunge krop og den forvrængende forkortning af Kristus.
Freskoen Treenigheden (ca. 1427) i kirken Santa Maria Novella i Firenze er det første udtryk i monumental målestok for tidens interesse for det perspektivisk opbyggede billedrum, hvis konstruktion støttedes af principper i Brunelleschis arkitektur. Masaccio tog i 1427 til Rom, hvor han døde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Masaccio malede ca. 1427 Uddrivelsen af Paradiset ved indgangen til Brancaccikapellet i Santa Maria del Carmine i Firenze. Mere end noget andet markerer denne scene Masaccio som renæssancekunstner; i sin søgen efter virkeligheden har han her gengivet en hjerteskærende sorg, som det aldrig var gjort tidligere. Billedet fik betydning for Michelangelo, der gentog motivet i loftet på Det Sixtinske Kapel med større anatomisk kunnen, men uden Masaccios drama.
Masaccio Skattens mønt; maleri, ca. 1425. Santa Maria del Carmine, Firenze. Silkehandlerfamilien Brancaccis kapel i kirken Santa Maria del Carmine blev i 1420'erne udsmykket med freskoer af malerne Masolino og Masaccio (suppleret i 1480'erne af Filippino Lippi). De viser scener fra Adam og Evas og Sankt Peters liv. Efter rensning og restaurering af kapellet, afsluttet i 1989, står freskoerne med deres oprindelige klare farver.
Viser 2 af 2 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] ud_a_104505.mp3 (6.51 kB) Ingen beskrivelse | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki