Faktaboks

Paris Paschalinus Bordone
Født
1500
Død
1571

Paris Bordone, Dobbeltportræt af veneziansk kvinde og hendes kavaler, ca. 1560. Nivaagaards Malerisamling.

.

Paris Paschalinus Bordone, 1500-1571, italiensk maler. Skønt Bordone er eksponent for venetiansk maleri, synes mange stilimpulser at flyde sammen i hans billeder. I 1517 var Bordone en kort tid i lære hos Tizian, hvilket senere spores i farvebrug og betoning af det stoflige.

I 1538 var han i Fontainebleau og optog manieristiske elementer i sin stil, ligesom han udvidede sit motivrepertoire til foruden portrætter og religiøse emner at omfatte erotisk ladede temaer. 1540 var han i Augsburg, 1542-46 i Milano, og derefter atter i Venezia, hvor Tizians berømmelse gjorde det vanskeligt for ham at få offentlige bestillinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig