Faktaboks

Albert Küchler
Født
2. maj 1803, København
Død
16. februar 1886, Rom, Italien

Albert Küchler. En romersk gadescene, 1833. Olie på lærred. Det var genremaleriet, der skulle blive Albert Küchlers egentlige fag efter bosættelsen i Rom i 1830. I disse billeder, der anslår en på en gang sentimental og skælmsk religiøsitet, spores en vis indflydelse fra den romerske genremaler Bartolomeo Pinelli (Weilbach). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Albert Küchler var en dansk maler kendt for sine genrebilleder.

Albert Küchler kom på Kunstakademiet allerede 1816, var elev af C.W. Eckersberg og fandt tidligt sit egentlige fag, genremaleriet.

I 1830 bosatte han sig i Rom, hvor han skildrede folkelivet. Kendt er han også for sit portræt af H.C. Andersen under dennes første ophold i Rom 1833-34.

Albert Küchler konverterede 1844 til katolicismen, og efter 1851 at være blevet franciskanermunk opholdt han sig tre år i Schlesien og derefter i klostret San Bonaventura i Rom. Her malede han udelukkende religiøse billeder som altertavler eller kopier af ældre kunst.

Albert Küchler modtog Thorvaldsens Medalje i 1839.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig