Faktaboks

Christen Købke

Christen Schiellerup Købke

Født
26. maj 1810, København
Død
7. februar 1848, København

Danmark. Parti uden for den nordre Kastelsport af Christen Købke, 1834.

.

Christen Købke.

.

Christen Købke. Parti af bager Købkes gård på Blegdammen, ca. 1845. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Parti af Østerbro i morgenbelysning, 1836. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. En gammel sømand, 1832. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Ida Thiele, senere gift Wilde, som barn, 1832. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Parti af den nordre Kastelsbro. Studie, Ca. 1837. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. København set fra Dosseringen, ca. 1837. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Parti i Århus Domkirke, 1830. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Castel dell'Ovo i Napoli, 1839-40. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Selvportræt, ca. 1833. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Motiv fra Capri, kort efter solens opgang, ca. 1843. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke. Parti af bugten ved Napoli med Vesuv i baggrunden, 1838-39. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Christen Købke var en dansk maler. Han voksede op i et solidt borgerligt miljø, først i Hillerød og fra 1819 på Kastellet i København, hvor hans far, bagermester Peter Berendt Købke, ledede det militære bageri. Købke begyndte som dreng på Kunstakademiet i 1822, først med C.A. Lorentzen og fra 1828 med C.W. Eckersberg som professor. Denne optog desuden Købke mellem sine privatelever.

De første modningsår under Eckersberg med både linearperspektivet og naturstudiet i centrum resulterede i en række umiddelbart sansede, farve- og lystindrende studier og småprospekter fra kunstnerens nærmeste omgivelser på bl.a. Kastellet, kulminerende med det stort anlagte og monumentalt gennemførte Parti uden for den nordre Kastelsport (1834, Glyptoteket.

Samtidig fulgte Købke lydhørt kunsthistorikeren N.L. Høyens anvisninger på en nationalkunst, der både inddrog de danske landskaber, befolkningen og vore historiske monumenter. Det resulterede i et tidligt hovedværk som Parti af Århus Domkirke (1829/30, Statens Museum for Kunst) samt en lang række portrætter, der strakte sig fra et karakterhoved som Den gamle sømand til barneportrættet af Ida Thiele (begge 1832, Statens Museum for Kunst).

Efter at Christen Købke i 1832 havde erhvervet den store sølvmedalje, kom han kun på Kunstakademiet for sammen med vennerne undertiden at arbejde efter nøgenmodel. Samtidig syntes han at ville etablere sig som portrætmaler; et mesterværk fremstiller vennen, Landskabsmaler Frederik Sødring (1832, Hirschsprung), som han delte atelier med i Toldbodgade.

Høyen skaffede ham nogle bestillinger, men ellers var det den udstrakte familie og en række af kollegaerne (Christian Holm, Peter Gemzøe (1811-79), Lauritz Lyngbye (1809-69)), der måtte sidde model. Mens disse portrætter var små og intime, bevægede kunstneren sig efter nogle år frem mod en mere monumental og repræsentativ form, der delvis var afledt af det danske renæssancemaleri, som han sammen med Høyen så på Frederiksborg Slot.

I 1832 erhvervede bagermester Købke et stateligt hus på Blegdammen ved Sortedamssøen, hvor Christen også fik bolig og atelier. Til salens udsmykning udførte han et par år senere Natten og Dagen (Davids Samling) efter Thorvaldsens relieffer samt to udsigter fra Frederiksborg Slot (Kunstindustrimuseet). Selve slottet malede han de følgende år en række billeder af i forskellige belysninger. Købkes malerier af denne type var, ligesom da det gjaldt opbruddet fra Kastellet, også en slags erindringsstykker, der skulle fastholde de kært fortrolige steder. Men der åbnede sig nu desuden et helt nyt revir ved Sortedamssøen og på Østerbro.

Således malede han sig i 1836 ind på de nye omgivelser i det store, gennemarbejdede Parti af Østerbro i morgenbelysning (1836) og Parti af bugten ved Kalkbrænderiet (1836-37, begge Statens Museum for Kunst) foruden i det lille sølvtonede Parti i nærheden af Kalkbrænderiet (ca. 1836, Nivaagaard). Købke udførte desuden en række mindre studier langs Sortedamssøens bred, der i den koloristiske nerve og evnen til at gøre selv den mest uanseelige plet til et rigt eksempel på hele Guds skaberkraft og forsyn hører til det umistelige i dansk kunst.

Det samme gælder de mange portrætter af forældrene (bl.a. på Statens Museum for Kunst), der er trygt forankrede i perioden og hver for sig står som monumenter over det smukkeste i tidsånden. Trods manglen på egentlige bestillinger synes Købke at have indtaget en fremskudt plads mellem sine kollegaer, og han optrådte i midten af 1830'erne mere eller mindre direkte som lærer for de lidt yngre malere J.Th. Lundbye, Dankvart Dreyer, Lorenz Frølich og Thorald Læssøe.

Christen Købke blev i 1837 gift med slægtningen Susanne Cecilie Købke (1810-49), og parret fik en selvstændig lejlighed i hjemmet ved Sortedamssøen. Der er en lykkelig dvælen i øjeblikket og den nye position i nogle stort anlagte malerier fra de nærmeste omgivelser med afstikkere til Kastellet og Hillerød.

Købkes lykkelige og tilsyneladende ligetil forhold til kunsten kompliceredes i løbet af 1830'erne dels af religiøse grublerier, dels af en voksende, i karakter sønlig hengivenhed for billedhuggeren H.E. Freund, der efter sit tiårige ophold hos Thorvaldsen i Rom var lidenskabeligt optaget af antikkens skønhedsidealer.

Købkes uhyre påvirkelige sind farvedes derfor ligeligt af så modsatrettede impulser som naturstudiet, en voksende nationalisme og antikkens skønhedskrav. Mens det sidste fandt et koloristisk suverænt og fordybet udtryk i Parti af afstøbningssamlingen på Charlottenborg (1830, Hirschsprung), drev påvirkningen fra Freund efterhånden Købke ud i en mindre detaljerig, enkel, stortformet og koloristisk mere mørkladen kunst.

Det ytrede sig i sin fulde konsekvens i værker fra årene 1837-38 som portrætterne af H.E. Freund (Kunstakademiet) og Amtmand Graah (Hjørring Rådhus), en altertavle til Ramløse Kirke samt et par vinterlige landskaber (Glyptoteket). I forhold til Købkes enkle forstand var der tale om en åndelig anspændelse, der skabte den allerstørste bekymring i hans nærmeste kreds, men under påvirkning af svogeren, pastor N.L. Feilberg (1806-99), blev han ledt ind i en klippefast tro på Guds forsyn og almagt, der fulgte ham til døden.

1838-40 rejste Købke over Venedig og Rom til Napoli og Capri, hvor han oplevede en lang lykkelig arbejdsperiode sammen med bl.a. malerne Georg Hilker og Constantin Hansen. Hele malerinstinktet gør sig gældende i nogle kopier af pompejansk vægkunst og i studier som Castel dell'Ovo i Napoli og Parti af bugten ved Napoli med Vesuv (begge Statens Museum for Kunst), ligesom flere skitser fra Capri ånder af Middelhav og et nærvær i omgivelserne.

Efter hjemkomsten tog Christen Købke fat på at monumentalisere det hjembragte skitsemateriale, men flere dødsfald i søskendeflokken, hustruens to barsler og medfølgende svagelighedsperioder besværliggjorde arbejdet, ikke mindst efter at hjemmet på Blegdamsvej blev opløst et par år efter faderens død 1843, og han måtte tage til takke med en lejlighed i Frederiksborggade.

Under disse omstændigheder udvandedes inspirationen fra især Capri mere og mere, friskheden gik af billederne, og kunstneren fik et knæk, da han efter at have afsluttet et stort anlagt billede fra Capris kyst i 1846 (privat eje) ikke blev fundet værdig til optagelse i akademiet. Et par af de sidste billeder tyder dog på, at han var ved at genfinde sin gamle malerglæde (Parti i Falkoneralléen ca. 1847, Statens Museum for Kunst), da han i februar 1848 døde af en lungebetændelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig