P.C. Skovgaard

© Gyldendal

P.C. Skovgaard, fotograferet som ældre.

P.C. Skovgaard, Peter Christian Skovgaard, 1817-1875, dansk maler. På Kunstakademiet 1831-45 var han elev af bl.a. J.L. Lund, men blev også påvirket af C.W. Eckersberg; samtidig blev han udlært malersvend (1835). Skovgaard knyttede sig i 1830'erne til bl.a. J.Th. Lundbye og Dankvart Dreyer, der sammen udgør et tyngdepunkt i guldalderens landskabsmaleri, præget i national retning af kunsthistorikeren N.L. Høyen. Skovgaard studerede den klassiske europæiske landskabskunst, hvilket forklarer hans billeders storladne, ofte monumentale udtryk. Naturstudiet var grundlæggende for hans landskabsopfattelse; derom vidner friskheden i en række skitser fra det veldokumenterede sommerophold med Lundbye i Vejby 1843. Motiverne fandt han oftest på Sjælland, især om foråret og sommeren, fx Udsigt over Skarresø (1845, Statens Museum for Kunst) og flere billeder fra Møns Klint. 1854-55 opholdt han sig i Italien; inspiration fra Claude Lorrains billeder kom til udtryk i fx Sommereftermiddag ved en indsø (1859, Nivaagaard). Med de centrale værker Bøgeskov i maj (1857) og Blegeplads under store træer (1858, begge Statens Museum for Kunst) kom der en ny bredde og fylde i hans kompositioner.

Efter en rejse i 1862 blev de under indtryk af fransk og engelsk landskabskunst mere dramatiske, og koloritten fik større tyngde, fx Sommereftermiddag med en bortdragende regnbyge (ca. 1862-74). Skovgaard malede tillige fremragende portrætter af bl.a. J.Th. Lundbye (1841, Statens Museum for Kunst) og N.F.S. Grundtvig (1847, Frederiksborg). Han malede også sine børn, Susette (Holten), Joakim og Niels; hustruen, Georgia Skovgaard (1828-68), var kunstbroderer. Han modtog 1845 Thorvaldsens Medalje.