P.C. Skovgaard var en dansk maler. På Kunstakademiet 1831-1845 var Skovgaard elev af bl.a. J.L. Lund, men blev også påvirket af C.W. Eckersberg; samtidig blev han udlært malersvend (1835).
P.C. Skovgaard knyttede sig i 1830'erne til bl.a. J.Th. Lundbye og Dankvart Dreyer, der sammen udgør et tyngdepunkt i guldalderens landskabsmaleri, præget i national retning af kunsthistorikeren N.L. Høyen.
Skovgaard studerede den klassiske europæiske landskabskunst, hvilket forklarer hans billeders storladne, ofte monumentale udtryk. Naturstudiet var grundlæggende for hans landskabsopfattelse; derom vidner friskheden i en række skitser fra det veldokumenterede sommerophold med Lundbye i Vejby 1843.
Motiverne fandt han oftest på Sjælland, især om foråret og sommeren, fx Udsigt over Skarresø (1845, Statens Museum for Kunst) og flere billeder fra Møns Klint. 1854-1855 opholdt han sig i Italien; inspiration fra Claude Lorrains billeder kom til udtryk i fx Sommereftermiddag ved en indsø (1859, Nivaagaard). Med de centrale værker Bøgeskov i maj (1857) og Blegeplads under store træer (1858, begge Statens Museum for Kunst) kom der en ny bredde og fylde i hans kompositioner.
Efter en rejse i 1862 blev hans værker under indtryk af fransk og engelsk landskabskunst mere dramatiske, og koloritten fik større tyngde, fx Sommereftermiddag med en bortdragende regnbyge (ca. 1862-1874).
P.C. Skovgaard malede tillige fremragende portrætter af bl.a. J.Th. Lundbye (1841, Statens Museum for Kunst) og N.F.S. Grundtvig (1847, Frederiksborg). Han malede også sine børn, Susette (Holten), Joakim og Niels; hustruen, Georgia Skovgaard (1828-68), var kunstbroderer. Han modtog i 1845 Thorvaldsens Medalje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.