Thomas Fearnley var en norsk landskabsmaler.
Thomas Fearnley var skolet dels i København og Stockholm 1821-27, dels i Dresden under landsmanden Johan Christian Dahl. Mødet med Dahl blev skelsættende for hans romantiske landskabsopfattelse. Desuden modtog han indtryk fra Caspar David Friedrich og Düsseldorf-skolen.
Thomas Fearnley fik stort udbytte af sit ophold i Italien 1832-35. Især hans studier fra egnen omkring Napoli vidner om fine maleriske evner. Et hovedværk er det storslåede Grindelwaldgletscheren (1838, Nasjonalgalleriet, Oslo).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.