Bauhaus. Bauhaus-skolens bygning i Dessau, der blev tegnet og konstrueret 1925-26 af Walter Gropius.

.

Oskar Schlemmer skrev 1922 Triadisches Ballett, hvortil han tegnede dekorationer og kostumer. Akvarellen Danserinde fra ca. 1922 viser et karakteristisk kostume, bygget over enkle geometriske former, der fremhæver danserne som bevægelige skulpturer.

.

Bauhaus. Stol tegnet af Marcel Breuer, 1928.

.

Bauhaus. Bauhaus-skolens bygning i Dessau, set fra sydvest mod værkstedsfløjen. Skolen, der blev tegnet og konstrueret 1925-26 af Walter Gropius, er et af hovedværkerne inden for den tidlige funktionalisme.

.

Bauhaus var en af 1900-tallets mest betydningsfulde kunstskoler. Den blev oprettet 1919 i Weimar i Tyskland ved en sammenlægning af byens kunsthåndværkerskole og kunstakademi under ledelse af arkitekten Walter Gropius.

Faktaboks

Også kendt som

Staatliches Bauhaus

I 1925 flyttede Bauhaus til Dessau, hvor Gropius i 1928 blev afløst af arkitekten Hannes Meyer. Arkitekten Ludwig Mies van der Rohe tiltrådte som leder i 1930.

I 1932 blev skolen flyttet til Berlin, hvor den året efter blev nedlagt under pres fra nazisterne.

Bauhausskolens opbygning og undervisning var baseret på en forening af alle kunstneriske arbejdsområder: arkitektur, maleri, skulptur, kunsthåndværk, industriel design m.m.

Den overordnede målsætning var at bidrage til en højnelse af de æstetiske værdier i det moderne industrisamfunds rammer for den menneskelige tilværelse.

Med lærerstabens tilknytninger til den revolutionære Novembergruppe var det i særdeleshed en æstetisk forædling af arbejderklassens livsmiljøer, der lå skolens toneangivende kræfter på sinde.

Der blev i undervisningen lagt vægt på det håndværksmæssige fundament for al kunstnerisk skaben, en fortsættelse af målsætningen bag Arts and Crafts-bevægelsen i England og det i 1907 grundlagte Deutscher Werkbund.

Bauhaus-æstetikken var knyttet til de nye avantgarde-tendenser i samtiden; funktionalismen inden for arkitekturen og den dermed beslægtede konstruktivisme inden for billedkunsten.

De vigtigste lærerkræfter ved forskolingen og de billedkunstneriske områder var Johannes Itten, László Moholy-Nagy, Wassily Kandinsky, Paul Klee, Oskar Schlemmer og Lyonel Feininger.

Flere af skolens elever blev senere lærere, bl.a. Herbert Bayer, Marcel Breuer, Gunta Stölzl og Josef Albers.

Bauhaus har øvet stor indflydelse på sam- og eftertidens bygningskunst, billedkunst og den industrielle formgivning. I Danmark blev Bauhaus-idéerne inden for arkitekturen formidlet af bl.a. arkitekten Edvard Heiberg (der i 1930-31 var lærer på skolen i Dessau), inden for billedkunsten af maleren Vilhelm Bjerke-Petersen.

Moholy-Nagy forsøgte i 1937 at åbne et nyt Bauhaus i Chicago. Han erkendte dog snart, at hans New Bauhaus kun var et svagt ekko af den legendariske forgænger i Tyskland, og han valgte året efter at omdøbe skolen til Institute of Design.

Arkitektur

Bauhaus. Stolen med rørflettet sæde og ryg, tegnet af Marcel Breuer i 1928, er bygget op over et enkelt bøjet stålrør.

.

Da Walter Gropius i 1923 reviderede Bauhaus' målsætning, blev det ekspressionistiske udgangspunkt erstattet af et mere rationelt. Arkitekturens tyngdepunkt blev flyttet fra det håndværksmæssige til det industrielle.

Arkitektur blev nu at opfatte som et industriprodukt, der gennem standardisering skulle tilpasses masseproduktionen. Ved flytningen til Dessau fik Walter Gropius mulighed for at opføre den nye skoles bygninger (1926) som et manifest for Bauhausskolens ånd med anvendelse af materialer som jern, glas og beton.

Først i 1927 oprettedes en selvstændig arkitekturafdeling på Bauhaus med Hannes Meyer som leder. Da Meyer året efter afløste Gropius som skolens leder, medbragte han et stærkt socialt engagement, og det var under hans ledelse, at Bauhaus-arkitekturen indledte sin egentlige funktionalistiske fase.

Ved Ludwig Mies van der Rohes ankomst sattes arkitektuddannelsen for alvor i centrum, og den sociale holdning blev tilsidesat til fordel for en større vægt på arkitekturens æstetiske aspekter.

Brugskunst

Bauhaus fik afgørende indflydelse på boligens indretning og brugskunstens udformning i den vestlige verden.

Tegneundervisningens kuber, kugler og cylindre prægede fra ca. 1920 formsproget hos elever og lærere og afløste Weimarskolens art nouveau-inspirerede linje, men man bibeholdt kravet om at præge hver detalje i boligen.

Ønsket om industrialisering førte på møbelkunstens område til benyttelse af bøjede stålrør eller helt lige trækomponenter, anvendt af bl.a. Walter Gropius og Marcel Breuer.

Møblementet afskaffedes til fordel for enkeltmøblet, og man indrettede sig efter behov. Wilhelm Wagenfelds arbejde med glatte former i metal (sølv og messing), glas og i armaturer kom til at præge formsproget, men de kunne ikke fremstilles industrielt, om end de så sådan ud.

De samme former går igen i pottemageriets kander, skåle og beholdere. Fine forsølvede messingarbejder blev skabt af Marianne Brandt, der ledede skolens metalværksted til 1929. Geometriske mønstre i enkle, klare farver prægede tekstiler som fx gardiner, gulv- og vægtæpper, puder og sjaler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig