• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ekspressionisme - film

Oprindelig forfatter AnTro Seneste forfatter Karen Englev

Ekspressionisme. I Robert Wienes film Dr. Caligaris (1920) mareridtsagtige, forvredne univers er persongrænserne usikre, og personerne fordobles. Titelpersonen optræder både som psykiater og markedsgøgler og sender hver nat sit medium, Cesare, ud for at øve mørkets gerninger. I gøglervogen finder politiet imidlertid blot en dukke.

Ekspressionisme. I Robert Wienes film Dr. Caligaris (1920) mareridtsagtige, forvredne univers er persongrænserne usikre, og personerne fordobles. Titelpersonen optræder både som psykiater og markedsgøgler og sender hver nat sit medium, Cesare, ud for at øve mørkets gerninger. I gøglervogen finder politiet imidlertid blot en dukke.

Den ekspressionistiske filmretning opstod i Tyskland omkring 1. Verdenskrig inspireret af samtidens litteratur, teater og billedkunst og påvirket af efterkrigstidens krisebevidsthed.

I deres stil var ekspressionismens film præget af sprængte former, splintrede og opløste perspektiver og voldsomme kontraster, fx mellem lys og skygge. De medvirkende agerede med heftig gestik, og figurerne havde tit en skabelonagtig karakter.

De ekspressionistiske film iscenesatte ofte et oprør mod autoritetsfigurer, og de opsøgte gerne samfundets udkantsområder: galskaben, gøglerverdenen o.l.

Stoffet var ofte hentet fra fantasiens overdrev som i F.W. Murnaus vampyr-historie Nosferatu — Eine Symphonie des Grauens (1922, Nosferatu).

Retningens kendteste film er Robert Wienes Das Cabinet des Doktor Caligari (1920, Dr. Caligari), men de vigtigste instruktører var F.W. Murnau, Fritz Lang og Josef von Sternberg, der alle arbejdede i USA i 1930'erne, hvor ekspressionismen fik betydning for amerikansk horrorfilm og siden for den såkaldte film noir.

Ingmar Bergmans film Det syvende segl (1957) er et hovedværk i hans produktion. Filmen foregår i middelalderen under den sorte død, men tegner også et billede af 1950'ernes frygt for atomkrig og verdens undergang. Døden (Bengt Ekeroth) er kommet for at hente korsridderen (Max von Sydow), men ridderen udfordrer Døden til et spil skak for på den måde at udsætte det uundgåelige.

Ingmar Bergmans film Det syvende segl (1957) er et hovedværk i hans produktion. Filmen foregår i middelalderen under den sorte død, men tegner også et billede af 1950'ernes frygt for atomkrig og verdens undergang. Døden (Bengt Ekeroth) er kommet for at hente korsridderen (Max von Sydow), men ridderen udfordrer Døden til et spil skak for på den måde at udsætte det uundgåelige.

Ekspressionismen har efterladt sig spor hos en lang række instruktører, bl.a. Marcel Carné, Orson Welles, Joseph Losey, Ingmar Bergman og den danske Lars von Trier.

Ekspressionisme bruges undertiden som generel betegnelse for film med en visuel udtryksintensitet svarende til den historiske ekspressionisme.

Læs videre om ekspressionisme:

Ekspressionisme - billedkunst her

Ekspressionisme - teater her

Ekspressionisme - litteratur her

Ekspressionisme - musik her