jugendstil

I modsætning til art nouveau er jugendstilens form- og ornamentverden nok inspireret af flora og fauna, men naturelementerne integreres i en mere stiliseret form og kombineres med lineære og geometriske strukturer, der har lighed med klassicismens formsprog.

Stilen opstod i kunstnerkredse, som var kritiske over for det etablerede kunstliv. Den var en reaktion mod fin de siècle-tidens stilefterligninger og havde rod i den engelske Arts and Crafts-bevægelse og dens kamp for det gode håndværk og frygt for standardisering og masseproduktion.

Med jugendstilen søgte man at skabe helheder i ting, rum og bygninger, og den karakteriseres af afbalancerede asymmetriske, flydende forløb.

Man manifesterede sig i nye udstillingssammenslutninger og via grafisk nyskabende tidsskrifter, i München foruden Jugend også det satiriske Simplicissimus (1896), i Berlin Pan (1895) og Die Insel (1899). I form og indhold var tidsskrifterne inspireret af engelske forbilleder som The Studio og The Yellow Book.

Perioden var en storhedstid for grafik, plakat- og bogkunst med navne som Max Klinger, Thomas Theodor Heine, Bruno Paul, Heinrich Vogeler og nordmanden Olaf Gulbransson.

I Wien var jugendstilens ledende arkitekter Joseph Maria Olbrich, Josef Hoffmann og Otto Wagner; sidstnævnte skabte en ny samhørighed mellem funktion og dekoration i sine stationsbygninger af støbejern og glas fra 1890'erne til Wiens Stadtbahn.

Wienerarkitekterne havde tidligt gode kontakter til Storbritannien, hvor påvirkningerne især kom fra den skotske arkitekt Charles Rennie Mackintosh.

Arkitekten Adolf Loos, der gik ind for udekoreret arkitektur, formidlede idéer fra samtidige amerikanske arkitekter som Louis Sullivan og Frank Lloyd Wright.

Sullivans ornamentik prægede desuden den svenske arkitekt Ferdinand Boberg. I Prag ses tendenser beslægtet med Wienerstilen i fx Jan Koteras (1871-1923) bygninger.

I Darmstadt i Tyskland opstod en helt ny bydel, kunstnerkolonien Mathildenhöhe med kunstnervillaer, atelier- og udstillingsbygninger under medvirken af bl.a. Peter Behrens, Joseph Maria Olbrich og Hans Christiansen (1866-1945).

Tidens ideal var den alsidige kunstner, der beherskede både fri og dekorativ kunst. Arkitekten Richard Riemersschmied tegnede således teatret Kammerspiele i München med alt inventar og desuden sølvtøj og keramik. Han stod desuden for den overordnede idé for havebyen Hellerau ved Dresden og opførte blandt andet værkstedbygningerne for den idealistisk baserede møbelfabrik, Deutsche Werkstätten Hellerau i årene fra 1909 til 1910,

Billedhuggeren Hermann Obrist tegnede både møbler og tekstiler, ligesom August Endell, der udførte såvel facadedekorationer som møbler. Peter Behrens var aktiv i centrene i München, Berlin og Darmstadt både som arkitekt, grafiker og designer af møbler, kunsthåndværk m.m.

Blandt danske repræsentanter for jugendstilen var arkitekten Anton Rosen, maleren og formgiveren Johan Rohde, kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll, sølvsmeden Georg Jensen, maleren og kunsthåndværkeren Jens Ferdinand Willumsen og billedhuggeren Jens Lund.

• tysk billedkunst
• tysk arkitektur
• østrigsk billedkunst
• østrigsk arkitektur
• dansk arkitektur
• art nouveau
• skønvirke
• Arts and Crafts