Betegnelsen modernisme anvendes inden for billedkunsten i en meget bred betydning og omfatter en række indbyrdes forskellige strømninger, som dog har to træk tilfælles: interessen for billedkunstens formsprog, dvs. farver, former, materialer, rumvirkninger etc., samt ønsket om at skildre menneskets placering og dets psykologi i den sociale virkelighed. Central er forestillingen om en rendyrkning af formsproget, men den kan dog selv indbefatte sine "modbilleder", fx dadaismen og surrealismen.

Fra generation til generation har avantgarden rendyrket træk fra forrige generations kunst. Som den første moderne bevægelse banede impressionismen gennem arbejdet med de maleriske teknikker vejen for, at senere kunstnere kunne nedlægge følelser og oplevelser i værker, der var udført i et nonfigurativt formsprog.

Med impressionismen som udgangspunkt kan man fx følge udviklingen mod den abstrakte kunst gennem Paul Cézanne, over Georges Braques og Pablo Picassos kubisme til de konstruktive kunstnere og ind i den minimalistiske kunst. Men her opstod der problemer, da man ikke længere var i stand til på overbevisende måde at leve op til forestillingen om, at kunsten kan pege på det moderne livs problemer og indgå i en løsning af dem.

Hermed banedes vejen for postmodernismen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig