Gillis van Coninxloo, 1544-1606/1607, flamsk maler. Gillis van Coninxloo var født og uddannet i Antwerpen, men emigrerede i 1587 til den tyske by Frankenthal.

Her specialiserede han sig i skovlandskaber og blev leder af en flamsk koloni af landskabskunstnere. Fra 1595 virkede han i Amsterdam, hvor hans gengivelse af naturen vakte opsigt og blev efterlignet, og han fik stor indflydelse på landskabsmaleriet i Holland i begyndelsen af 1600-tallet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig