Ernest Meissonier, 1815-1891, fransk maler. Samtiden skattede ham højt for hans små genrescener fra Ludvig 15.s tid, inspireret af 1600-t.s hollandske intime realisme, fx Skakspillerne (Kunsthalle, Hamburg). Både Napoleon 3. og tidens kunstsamlere kappedes om hans værker, der blev solgt til svimlende priser. Den inspirerede, realistiske samtidsskildring Barrikaden (1848, Louvre) er blandt undtagelserne i en produktion af bl.a. slagscener fra både samtiden og Napoleon 1.s tid, præget af teknisk virtuositet.
Ernest Meissonier
Faktaboks
Ernest Meissonier
- Født
- 1815
- Død
- 1891
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.