Faktaboks

Peter von Cornelius
Født
1783
Død
1867

Peter von Cornelius, 1783-1867, tysk maler. Peter von Cornelius boede 1811-19 i Rom, hvor han blev knyttet til den tyske kunstnergruppe Nazarenerne og deltog i freskoudsmykningen af Casa Zuccaro (1816-17; nu i Nationalgalerie, Berlin).

Her var Rafael og den florentinske ungrenæssance bestemmende for Cornelius' stil, som er et idealistisk forsøg på en syntese af antikt og nordisk-kristent i romantikkens ånd.

Peter von Cornelius blev 1821 direktør for kunstakademiet i Düsseldorf, 1824-41 for kunstakademiet i München, hvorved han fik stor indflydelse inden for det tyske kunstliv. Hovedværker er freskoerne i Glyptothek i München (1820-30, ødelagt under 2. Verdenskrig) og Dommedag (1836-39) i Ludwigskirche i München. Fra 1841 arbejdede Cornelius i Berlin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig