Faktaboks

Lucas Cranach

Lucas Cranach der Ältere, Lucas Cranach den ældre

Født
4. oktober 1472, Kronach, Tyskland
Død
16. oktober 1553, Weimar, Tyskland
Albrecht Dürer. Portræt af Lucas Cranach, 1524, tegning/frimærke.
Frimærket blev udsendt i 1972 i anledning af 500-året for Lucas Cranachs fødsel i 1472.
.

Lucas Cranach var en tysk maler og grafiker. Han regnes for en af 1500-tallets betydeligste tyske kunstnere. Hans tidlige år var karakteriseret ved en række værker med rå patos og vitalitet og tunge monumentale figurer udført med bred penselføring og en usædvanlig dyb farveholdning samt en usædvanlig dynamisk og organisk naturskildring. Senere efter 1520 er Cranach blevet kaldt "Reformationens reporter", hvor byen Wittenberg med reformatorerne Martin Luther og Philipp Melanchthon blev Reformationens vigtigste forpost. Her blev han storproducent af lærestykker i reformatorisk ikonografi og portrætter af reformatorer, kurfyrster og hoffolk.

Cranach i Wien

Schottenkreuzigung ('Schottenkorsfæstelsen'), 1500, olie på træ.
Værket er det tidligst kendte fra Cranachs hånd. Andagtsbilledet stammer fra klosteret Wiener Schottenstift i Wien. Det viser en styrke og rå kraft, en "vild energi", som er karakteristisk for den unge Cranachs stil. Helt i modsætning til hans senere reformatoriske værker.
/Kunsthistorisches Museum, Wien.

Lucas Cranach blev født i Kronach i Franken, hvor han stod i lære hos sin far, Hans der Maler. Hans kunstneriske gennembrud fandt sted i Wien i perioden fra 1500 til 1504. Hans stil tyder på kendskab til Albrecht Dürers grafik og til den sengotiske bøhmisk/sydtyske værkstedstradition. Disse stilmæssige træk ses tydeligt i det tidligst kendte værk af Cranach, andagtsbilledet fra Wiener Schottenstift, Schottenkreuzigung (1500, Kunsthistorisches Museum, Wien) og i den store korsfæstelsesscene Klage unter den Kreuz (1503, Alte Pinakothek, München).

Wienerhumanismen

Bildnis des Dr. Johannes Cuspinian ('Portræt af Dr. Johannes Cuspinian') ca. 1502-1503, olie på træ.

Johannes Cuspinian har ladet Cranach portrættere sig midt i den levende natur, som han opfatter sig selv i samspil med. Der er en anelsesfuld stemning mellem den dynamiske bevægelse i naturen og vitaliteten i den unge humanists ansigt.

/Sammlung Oskar Reinhart «Am Römerholz», Winterthur.

Stærkt påvirket blev han yderligere gennem det nære samarbejde med Wieneruniversitetets førende humanister, kredsen omkring Konrad Celtis og i særdeleshed universitetets rektor, humanisten Johannes Cuspinian (1473-1529). De vigtigste værker fra denne periode er netop dobbeltportrættet af Johannes Cuspinian og Anna Cuspinian (ca. 1502-1503, Sammlung Oskar Reinhart «Am Römerholz», Winterthur).

Ved nærlæsning af Cranachs portræt af Johannes Cuspinian opdages et væld af symboler, der hentyder til det tankegods, der beskæftigede wienerhumanismen omkring Celtis og Cuspinian omkring år 1500. Under denne højkultur blomstrede neoplatonisk filosofi blandet med naturvidenskabelige og kosmologiske studier.

Cranach i Wittenberg

Portræt af Martin Luther, 1532, olie på træ. Lucas Cranachs værksted i Wittenberg fremstillede portrætter af Luther nærmest serielt. Dette portræt er blot ét af utallige.

.

Da Lucas Cranach i 1505 blev kaldt til Wittenberg som hofmaler for kurfyrst Frederik 3. den Vise af Sachsen, skiftede hans stil til betoning af ynde og overflade, en konsekvens af hans lederposition i et stort værksted, hvor hans populære motiver blev masseproduceret.

Reformationens reporter

Papstesel und Mönchkalb ('Paveæsel og munkekalv'), 1523, illustration til et flyveblad fra Cranachs værksted i Wittenberg.

.

Efter 1520, da Wittenberg med kurfyrsten af Sachsens protektion af Martin Luther blev Reformationens vigtigste forpost, blev Cranachs værksted storproducent af lærestykker i reformatorisk ikonografi. Han leverede desuden utallige portrætter af kurfyrster og hoffolk og af reformatorerne, især Martin Luther og Philipp Melanchthon. Værkstedet arbejdede dog stadig for katolske fyrster, fx Albrecht af Brandenburg.

De reformatoriske temaer blev skabt i tæt samarbejde med Martin Luther, og i værkstedet fremstilledes bl.a. altre og grafiske illustrationer til talrige bibler og læreskrifter. Lucas Cranach er blevet kaldt "Reformationens reporter", og det skyldes den rolle hans værksted spillede i Reformationens medierevolution. Bogtrykket muliggjorde en lynhurtig propaganda i form af blandt andet flyveblade, og dette første virkelige massemedie lod de nye motiver og de nye idéer sprede sig i hele landet og endda til nabolandene.

Populære temaer

Venus og Cupido som honningtyv, 1530, olie på træ. Cupido er søn af Venus. Den søde honning er lig med den jordiske kærlighed. Venus stirrer ud af billedet. Moralen er: Man bør ikke falde for Venus’ fristelser til kødelig kærlighed, og hvis man alligevel gør det, kommer man til at betale prisen.

.

Populære var også Cranachs moraliserende allegoriske og mytologiske fremstillinger, gerne med sanseligt skildrede nøgne kvindeskikkelser, fx Hvilende kildenymfe (ca. 1537, Musée des Beaux-arts, Besançon), Paris' dom (1527, Statens Museum for Kunst) og Venus og Cupido som honningtyv (1530, Statens Museum for Kunst).

Lucas Cranach havde en fremtrædende position i Wittenbergs liv. I årene 1519-1543 sad han regelmæssigt i byrådet og var tre gange valgt til borgmester. Hans to sønner arbejdede i værkstedet. Hans Cranach (ca. 1513-1537) døde som ung på en rejse til Italien. Lucas Cranach den yngre (1515-1586) videreførte værkstedet og udviklede efterhånden en selvstændig kolorit. Bedst er hans portrætter, fx af faderen (1550, Uffizierne, Firenze).

Cranach på Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst i København ejer den største Cranachsamling uden for de tysktalende lande. I 1759 efter Store Nordiske Krig overtog den danske konge Frederik 5. en stor samling værker fra Kunstkammeret på Gottorp Slot, som blev indlemmet i Det danske kongelige Kunstkammer på Københavns Slot. Heriblandt var den store samling Cranachværker, der har været tilgængelig lige siden. Desuden ejer Nivaagaards Malerisamling i Nivå arbejder af Lucas Cranach.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig