Australien. Charles Conder Dampskibet Orients afrejse fra Circular Quay; maleri, 1888. Den britiske maler Charles Conder boede i Australien 1884-90 og blev her en central skikkelse i periodens friluftsmaleri. Dette billede fra havnen i Sydney viser inspirationen fra de franske impressionister.

.

Australien – billedkunst, Hos Australiens oprindelige befolkning var kunsten en integreret del af deres liv og kultur, se aboriginere (kunst).

En australsk billedkunst med europæiske rødder kom med bosætterne i 1788. De omformede de kunstneriske konventioner fra Europa for at kunne skildre de særegne australske landskaber, lyset, atmosfæren og farverne.

Thomas Watling (1763-?) var ligesom flere andre tidlige kunstnere en deporteret straffefange. Han malede i 1794 sin udsigt til Sydney Cove i den pittoreske tradition.

I det følgende århundrede lagde en række europæisk uddannede malere grunden til en særlig australsk tradition for landskabsmaleri. Blandt disse var Eugène von Guérard (født i Wien 1811, død i England 1901), som malede bjerglandskaber; endvidere den schweiziskfødte Abram Louis Buvelot (1814-88), der var banebrydende inden for friluftsmaleriet i Australien. Hans landskabsbilleder inspirerede de kunstnere, der malede au plein air i Heidelberg uden for Melbourne, bl.a. Tom Roberts (1856-1931), Frederick McCubbin (1855-1917), Charles Conder (1868-1909) og Arthur Streeton (1867-1943).

John Peter Russell (1859-1930) emigrerede til Frankrig, hvor han arbejdede sammen med bl.a. Auguste Rodin og Vincent van Gogh. Heidelberg-malernes motiver omfattede byer, strande og landarbejdere, men deres største bedrift var, at de formåede at gengive det særegne ved lyset, farverne og vegetationens former. Det billede af Australien, de skabte, blev bevaret til langt ind i 1900-tallet.

Hans Heysen (1877-1968) udvidede landskabsmotiverne til også at omfatte ørkenen; Margaret Prestons (1875-1963) værker var påvirket af aboriginal kunst, på samme tid som den aboriginale kunstner Albert Namatjira (1902-59) malede i den europæiske tradition.

Modernismen, der kun langsomt vandt frem, var årsag til konflikt i midten af 1900-tallet, da en ny generation af malere fremstod. Blandt disse var portræt- og genremaleren William Dobell (1899-1970), den ekspressionistiske landskabsmaler Russell Drysdale (1912-81) og de figurative ekspressionister Sidney Nolan (1917-92), Arthur Boyd (1920-99), Albert Tucker (1914-99) og John Perceval (1923-2000).

De tilpassede moderne stilretninger til australske emner, der ofte var baseret på fortidens legender, fx Nolans serie af malerier inspireret af legender om "bushrangeren" Ned Kelly.

Også i mange af disse billeder er det landskabet, der dominerer. Denne vedvarende interesse for det australske landskab nåede sit højdepunkt i Fred Williams' (1929-82) værker, hvor landskabet blot afbildes som fine farvenuancer, der er duppet, strøget, skrabet, plettet og stænket på en ensfarvet baggrund.

En sådan skildring af landskabet ses ligeledes i fx John Olsens (f. 1928) malerier. Der er en interessant lighed mellem disse værker og den ældgamle tradition i aboriginal kunst, som takket være bl.a. Papunya-malerne i Centralaustralien siden 1970'erne har udviklet sig, så den i dag indtager en væsentlig plads i den australske kunst.

Læs mere om Australien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig