De impressionistiske malere Claude Monet, Camille Pissarro, P.-A. Renoir og Alfred Sisley mfl. skabte en skitsepræget billedform, der æstetisk er centreret om koloristiske kvaliteter og motivisk om sollysets og atmosfærens indvirkning på landskab eller bysceneri.
På deres første udstilling i fotografen Nadars atelier i 1874 vistes Monets maleri Impression. Soleil levant ('Indtryk. Solopgang'). Impressionismen kulminerede i 1870'erne, men opnåede med Monets billedserier endnu en blomstringstid i 1890'erne og i begyndelsen af 1900-tallet.
En vis tilknytning til impressionismen havde Édouard Manet og Edgar Degas, som begge fortrinsvis har skildret motiver fra det parisiske storbymiljø. Begge malere dyrkede en i nogle henseender førmodernistisk billedstil, men lod sig samtidig inspirere af tidligere århundreders europæiske formtraditioner, således som det fx fremgår af Manets Frokosten i det grønne, et maleri, der efter afvisning på Salonen blev udstillet i den i 1863 oprettede Salon des refusés ('de afvistes udstilling').
Ligesom flere andre samtidige malere modtog Manet og Degas i øvrigt inspiration fra både fotografiet og fra japansk træsnitkunst. En central, men isoleret maler i det senere 1800-t. var Paul Cézanne, der omdannede impressionismens atmosfærefyldte skitser til faste farvestrukturer, idet han samtidig udviklede en billedverden, hvor det naturalistiske perspektivrum blev nedbrudt med henblik på at fremhæve billedets formale komposition.
Skulpturen i anden halvdel af 1800-tallet var præget af indflydelse fra stilarter i tidligere århundreders kunst såvel som af samtidige stilstrømninger. Rokokoagtige og naturalistiske træk er fremherskende i J.-B. Carpeaux' hovedværk Dansen (1869) til operabygningen i Paris, og i A.-J. Dalous figurer forenes barokke og naturalistiske elementer.
Slutningen af 1800-tallet domineredes af Auguste Rodin, der skabte en række rytmisk og psykologisk prægnante skulpturer, hvori indflydelse fra Michelangelo blev forbundet med romantisk-symbolistiske træk. Fire markante offentlige monumenter blev til i tiden 1879-99, nemlig Belfort-løven i Belfort og Frihedsgudinden i New York, begge af Frédéric Auguste Bartholdi, Dalous Republikkens triumf i Paris og Rodins Borgerne fra Calais i bl.a. Calais.
Elev af Rodin var Antoine Bourdelle, som bl.a. arbejdede med skulptur til bygningsudsmykning og skabte et eklektisk og klassicerende skulpturudtryk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.