Den Franske Revolution bragte nyklassicismen og maleren Jacques-Louis David frem i forreste række. Han havde vakt opsigt med det banebrydende værk Horatiernes ed (Louvre), malet i Rom 1785, og han blev senere også et nyttigt redskab i Napoleons propagandistiske statsapparat.

Det samme gjaldt Jean-Auguste-Dominique Ingres, der ligesom David desuden var en fremragende portrætmaler og en søgt lærer. Romantikken fik i Frankrig to fremtrædende repræsentanter i Théodore Géricault og Eugène Delacroix, der også tog politisk betonede temaer op som Friheden fører folket på barrikaderne (1831, Louvre).

Landskabskunsten fik op imod 1800-tallets midte en opblomstring hos Barbizon-skolens malere med Théodore Rousseau som den betydeligste, mens Camille Corots intime og lyriske landskabskunst fik stor betydning for den senere franske kunst.

Under Ludvig-Filip leverede Honoré Daumier satiriske tegninger til samfundskritiske blade og tidsskrifter; han var en utrættelig kritiker af samfundets dårskab og undertrykkelsen af de svage.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig